Viden

Fra haver til maver

Viden Af: Biblioteket 13. Mar 2018 0 kommentarer
Snart er det forår og mange mærker allerede nu en kløen i de grønne fingre.

Af bibliotekar Lise-Lotte Truelsen

Mens vi venter…venter…venter… på lunere temperaturer og længere dage, så kan havesjælen søge fred i inspirerende bøger. Find nogle af dem her i vores tema om køkkenhaven og haven i køkkenet…

Tema køkkenhaven

Til nytte og nydelse: Den dekorative køkkenhave
Af Birgit Helbo. Klematis, 2013. 239 sider.
At dyrke sine egne urter og grønsager er mere populært end nogensinde, og der er mange muligheder for at skabe smukke universer med de spiselige afgrøder. Birgit Helbo, der er havedesigner og bosiddende på Midtfyn, har besøgt en række kreative køkkenhaveejere og fortæller om deres tanker og ideer.

Den indendørs køkkenhave
Af Elizabeth Millard. Turbine 2015, 224 sider.
I bogen om den indendørs køkkenhave lærer man, hvor let det er at dyrke afgrøder som mikrogrønt, skud og spirer indenfor. Det er afgrøder, der er billige, hurtige og nemme at dyrke.
Bogen giver masser af tips og råd om, hvordan man kan pleje sine planter og urter på den rigtige måde, så man kan være selvforsynende med friske råvarer året rundt. De grundige og illustrerede vejledninger gør det til en let sag at få grønne fingre – og i sidste ende succes med den lille køkkenhave i vindueskarmen og andre egnede steder i huset.

Krydderurter: bogen for urteelskere
Af Lene Tvedegaard. Koustrup & co. 2013. 364 sider.
Denne omfattende bog beskriver mere end 300 forskellige arter og sorter. Praktisk talt alle krydderurte arter og krydderurte sorter findes i bogen sammen med beskrivelse af bedste dyrkningsmetode, hvordan de opbevares og hvordan man tager frø og høster. Der er også afsnit om krydderurternes kulinariske egenskaber og hvilke vigtige indholdsstoffer de har. Den giver samtidig et overblik over veldokumenterede helbredsfremmende egenskaber blandt flere af urterne.

Aarstidernes køkkenhave: så, bed, høst, spis
Af Søren Ejlersen & Frank Von Beek. Peoples Press 2014. 297 sider
Aarstiderne er kendt for at levere lækre grøntsags-, frugt-, og måltidskasser til de danske hjem, og nu hjælper de med hvordan man kan dyrke en fantastisk køkkenhave helt selv.
Lige meget om du har en altan, have eller et drivhus at gøre... Læs mere godt med, så er det muligt at dyrke massevis af grøntsager og urter. "Aarstidernes køkkenhave" er skrevet af Søren Ejlersen og Frank van beek, og er en guide til, hvordan du kan få det til at sprudle med grønne og lækre sager.

Økologisk drivhus: selvforsyning til husbehov
Af Jens Juhl & Sølva Falgren. Koustrup 2016. 157 sider
Der er rigtigt mange glæder ved at have et drivhus, men i første omgang kan det godt virke lidt uoverskueligt: Med "Økologisk drivhus" får du alle de nødvendige tips til at gøre dit drivhus både økologisk, bæredygtigt, frodigt og fyldt med lækre sager. Jens Juhl og Sølva Falgren står bag "Økologisk drivhus". De lærer dig hvordan du kan dyrke sunde afgrøder og få rigtigt god trivsel i drivhuset. Bogen er fyldt med gode råd og en hel masse viden til dig, der gerne vil dyrke dine afgrøder på en bæredygtig måde.

Min lille køkkenhave: dyrk, høst, spis
Gyldendal 2016. 69 sider.
Rødbeder og rabarber, bønner og jordbær, squash og ærter … Tænk, at man kan dyrke sin egen mad! I tekst og billeder får du tips til, hvordan du kan dyrke 14 forskellige grøntsager i haven, i højbedet eller på altanen.  I bogen finder du også masser af nemme opskrifter – lige til at gå til. Sæt spaden i jorden – det er tid til at dyrke dine egne grøntsager! Rødbeder og rabarber, bønner og jordbær, squash og ærter … Tænk, at man kan dyrke sin egen mad!I tekst og billeder får du tips til, hvordan du kan dyrke 14 forskellige grøntsager i haven, i højbedet eller på altanen.  I bogen finder du også masser af nemme opskrifter – lige til at gå til. For 9-12 år. Gode råd til børn om dyrkning af forskellige grøntsager, herunder plantning, såning, gødning og indretning af køkkenhaven.

Dyrk det spis det
Af Deborah Lock & Will Heap. Carlsen 2009. 80 sider.
Børnebog fra 5 år. Trin for trin anvisninger på hvordan børn kan dyrke 17 populære grøntsager og lave spændende retter, kager og brød af dem.

Tilføj kommentar

Materialer: