”Min bog ’Nepal Tur Retur 1969’ handler om, hvordan jeg og andre unge så på verden dengang sidst i 60’erne.”
”Min bog ’Nepal Tur Retur 1969’ handler om, hvordan jeg og andre unge så på verden dengang sidst i 60’erne.”

Henrik Sylvest

04.12.23
Henrik Sylvest (f. 1949) har arbejdet som lærer på behandlingsinstitutioner for børn og unge. Nu er han fotograf og forfatter og bor i Højstrup, Helsingør.

Har bl.a. skrevet:

Nepal tur retur 1969 - en indre og ydre rejse. – Psykiatrifonden, 2023.
TEGNER - 100 år i Rusland / red. af Luise Gomard; Foto: Henrik Sylvest. – Frydenlund, 2017
Harrys Helsingør- en hund viser rundt. – Billedbog. -  Ide og foto: Henrik Sylvest med digte af Lars Kjædegaard. – Helsingør Kommune, 2011.
 

Hvad skriver du om?

Min bog ’Nepal Tur Retur 1969’ handler om, hvordan jeg og andre unge så på verden dengang sidst i 60’erne. Mantraet var bevidsthedsudvidende stoffer, hash, find dig selv og frigør dig for de bindende normer. Vi var nogle, der tog over land til Nepal og oplevede en kultur uberørt af vestlig påvirkning. Der slog vi os ned i kortere eller længere tid. Da jeg kom hjem, tog jeg turen gennem det psykiatriske system.
Den historie ville jeg gerne skrive, og nu er den her halvtreds år efter.
 

Hvad inspirerer dig?

Jeg bliver inspireret af nogle emner, som interesserer mig, noget som jeg synes er smukt og/eller spændende. Det kan så udvikle sig og blive mere omfattende. Fotografiet har i mange år været mit foretrukne udtryksmiddel.

Har du et lokalt yndlingssted?

I 2004 flyttede jeg med min kæreste fra København til Højstrup i Helsingør, et sted jeg er blevet rigtig glad for. Her ved sundet er der mange fine steder, både det gamle Helsingør, byens opland med skovene og det åbne landskab.
Men hvis jeg skal nævne et sted, må det være Rudolph Tegners Museum og Statuepark, som er en smuk blanding af kunst og landskab. Et unikt sted.
 

Materialer