Læsekompasset

Adgang
fra biblioteket og hjemmefra
Læsekompasset er et digitalt inspirationsværktøj, der hjælper dig med at finde lige den bog, du har lyst til at læse eller lytte til.

På Læsekompasset finder du inspiration, der tager udgangspunkt i al skønlitteratur på dansk for voksne. Læsekompasset er udviklet til bibliotekerne og deres brugere. Læsekompasset giver inspiration til skønlitteratur på baggrund af særlige metadata, der beskriver læseoplevelsen: stemning, fortælleteknik, tempo, længde etc.

Der er mange måder at anvende Læsekompasset på. Du kan starte med at lede efter din næste læseoplevelse i de inspirationsbånd, der ligger på forsiden. Når en bog ser interessant ud, trykker du blot på ”Minder om”-knappen, og så foreslår hjemmesiden en række titler, der minder om bogen. Derefter kan du trykke ”Minder om” på en ny bog, og sådan kan du blive ved. Ellers kan du bruge søgefeltet og søge ud fra f.eks. stemning, stil, titel på bog eller forfatter.

Prøv Læsekompasset

Du er altid velkommen til at komme ned på biblioteket eller ringe herned for at få en introduktion til Læsekompasset.

Se en introduktion til Læsekompasset i videoen på youtube.com