Verdens Fortælledag på Nordkysten
Det pure opspind og ærlig sandhed
Fire Nordkystfortællerne deltager i fejringen af Verdens Fortælledag. Når her åbnes for mikrofonerne, fortæller de sammen med den lokale fortællertrup, Rolling Stories, historier, der kan være sande, mens andre med garanti vil være det rene opspind. Publikum må selv vurdere, siger fortællerne med glimt i øjnet.
”Når vi inviterer til Verdens Fortælledag lader vi ikke sandheden spærre for den gode historie”, siger Lars Schønfeldt fra Rolling Stories. Lisa Riiser supplerer: ”og vi har skruet op for fantasien i dagens anledning”.
Syv forskellige bud
Det er for at eksponere Verdens Fortælledag bedst muligt, at de to fortællergrupper er gået i samarbejde om at levere mere end en håndfuld fortællinger på dagen.
Du får syv forskellige bud på historier over året tema af fortællerne: Karl Erik Frederiksen, Beate Richter, Lasse Lundström og Simon Simonsen, Kathrine Løven, Lisa Riiser og Lars Schønfeldt.

Sammen kan vi
Årets tema er ”Together we can” - eller på dansk: ”Sammen kan vi … ”. Og det er netop det fortællerne fra nordkysten gør – står sammen – når de fortæller syv sjove, rørende, tankevækkende, fantastiske, opdigtede og personlige historier.
Det sker søndag den 19. marts på Kulturværftet, DÆKKET 2.sal kl. 13:30-15:30. Billetter á 50,- kr. købes på www.billetto.dk ”Verdens Fortælledag på Nordkysten”.
Snacks og drikkevarer kan købes i Spisehuset.
Praktiske oplysninger
Dækket, 2. etage. Billetter á 50 kr. købes på billetto.dk