Foto: Kaloyana Kosseff
Foto: Kaloyana Kosseff

Om dette arrangement

Tid
18:45 - 21:00
Pris
Gratis
Målgruppe
For voksne
Køb billet(ter)
Voksne

Livestreaming: Flagermus

29.03.22
Hvordan kan flagermus med mad i munden flyve, trække vejret og skrige højlydt samtidigt? 

I dette foredrag vil vi, ved hjælp af bittesmå computere på ryggen af vilde flagermus, tage ind i en bogstavelig talt mørk og ukendt verden. 

Vi vil kaste lys, og ikke mindst lyd over, hvordan ekkolokaliserende flagermus kan fange deres byttedyr ved hjælp af svage ekkoer i det halve sekund, der går fra et byttedyr opdages, til det skal fanges i høj fart. 

Vi vil undersøge om det kan passe, at en flagermus virkelig fanger ét tusinde insekter på en nat, og hvordan deres meget følsomme hørelse undgår permanente skader under de ekstreme lydtryk fra konstant skrigeri, der opstår i deres sociale kolonier.

Det er professor i sansefysiologi Peter Teglberg Madsen, Institut for Biologi, Aarhus Universitet, der står for foredraget. Han vil også komme ind på, hvordan vi kan artsbevare disse dyr, der er så svære at studere og tælle i naturen, og hvorfor det ikke er flagermusenes skyld, at vi har en coronaviruspandemi.

Praktiske oplysninger

Foredragene livestreames fra Søauditorierne i Universitetsparken, Aarhus Universitet til biografer, biblioteker, folkeuniversiteter, kulturhuse, foreninger, forsamlingshuse, gymnasier, skoler, spisesteder mv. i en lang række byer i Danmark og udlandet.

Læs mere ved at følge linket til Århus Universitet: Århus Universitet

Fri entré. Tilmelding på billetten.dk eller på biblioteket.

Materialer