Niklas Natt och Dag Foto: Gabriel Liljevall
Niklas Natt och Dag. Foto: Gabriel Liljevall

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:00
Pris
100 kr.
Lokalitet
Kulturværftet Lille Scene
Målgruppe
For voksne
Køb billet(ter)
Voksne

LITTERATUR LIVE: Niklas Natt och Dag (S)

22.02.22
Den svenske stjerneforfatter Niklas Natt och Dag skriver medrivende om amoral, ondskab og dem, der søger retfærdigheden, i sine prisbelønnede og storsælgende historiske spændingsromaner fra 1700-tallets Stockholm.  

Natt och Dag aflægger Kulturværftet et eksklusivt besøg i februar, når bogen ’1795’ udkommer på dansk.

 
"Der er næppe skrevet så god en historisk krimi siden Umberto Ecos ’Rosens navn’."
- Jyllands-Posten

Da Natt och Dag debuterede med første bind i sin succesfulde Bellman-trilogi, indbragte den ham flere priser, blandt andet debutantprisen fra Det Svenske Krimiakademi. Siden er bøgerne, som er blevet kaldt for djævelsk gode og barskt elegante, solgt til udgivelse i mere end 30 lande. I romanen ’1795’ møder vi bl.a. en hemmelighedsfuld, indflydelsesrig orden, en skruppelløs tyran, der forsøger at rejse sig efter et nederlag, og to stækkede mænd, der forsøger at opnå retfærdighed. Det er en uforudsigelig og hæsblæsende historie fra en blodig tid i Sveriges historie. 

Mød Niklas Natt och Dag i samtale med litteraturanmelder ved Politiken, Sophie Engberg Sonne. Samtalen foregår på svensk og dansk. 

Niklas Natt och Dag (f. 1979) tilhører Sveriges ældste adelsfamilie, der har eget våbenskjold og kan spores tilbage til 1280 – deraf hans usædvanlige efternavn og ikke mindst særlige forhold til svensk historie. Med sine bøger tegner Natt och Dag et velskrevet og atmosfærefyldt tidsbillede af Stockholm, inspireret af den svenske nationaldigter Carl Michaël Bellmans skildringer af 1700-tallet.

Praktiske oplysninger

Arrangementet afholdes på Lille Scene, Kulturværftet.

Billetter koster 100 kr. og kan købes på billetten.dk eller på biblioteket.

Arrangementet er et samarbejde mellem Kulturværftet og Biblioteket Kulturværftet.

Materialer