Nyheder fra Lokal Forfatterweb

Lotte Garbers anbefaler

Vi har spurgt vores lokale forfattere, hvilken bog de anbefaler læserne til sommerens rolige stunder. Læs med og få også et indblik i, hvilke nye projekter vores lokale forfattere arbejder på.

Af Biblioteket

Om forfatteren

Lotte Garbers, har skrevet mere end ti bøger, fortrinsvis romaner og noveller. Senest har hun skrevet bogen ’Medgift’ – en ’rigtig hemmeligheds-basker’ om en parterapeut fra Frederiksberg, som ikke har fortalt hverken sin mand eller sin søn, at hun er fra et andet sted.

Hvilke forfattere og bøger vil du anbefale?

To af genstandene har sat sig i mig: Før slutningen af 1600-tallet var der ikke lommer i kvinders tøj. Fordi de ikke måtte have ting med sig i en skjult lomme? Fordi de ikke måtte have mønter med for at kunne betale selv? Eller fordi de ikke måtte spille lommebillard? Nok det hele i en blanding.
I 1900 sad mænd i offentlig transport og rystede af skræk for hattenålen. Denne nål, der blev lavet for at holde trillebøren på hovedet på plads, blev pludselig til et våben for alle kvinder mod alle mænd. Fordi en enkelt kvinde ikke kunne modstå fristelsen.

Hvad inspirerede dig ved denne bog?

Jeg researcher for tiden, og mængden af data er uendelig. Denne her måde at gå til historiefortælling er meget inspirerende for en fiktionsforfatter

Arbejder du på en ny bog?

Jeg skriver pt. på min første historiske roman. Det er om stumfilmstjernen og stuntwoman Mille Sannom. Jeg får lov at skrive om stumfilm, sindssyge tricks i luften, Den Spanske Syge, kærlighed i Italien, at bo hele sit liv på Nørrebro med sine forældre med sin datter – så længe det hele varer. Jeg lover jer et kæmpe drama.

Hvor kan man læse mere om dig?