Ferieservice - sæt din reservering på pause!
Sæt dine reserveringer på pause i ferien. Du mister ikke din plads i køen.
Du kan sætte dine reserveringer i bero, mens du er på ferie. Du mister ikke din plads i køen, men står bare på som 'passiv'. Du træder automatisk ind i køen igen, når du atter har mulighed for at besøge biblioteket.
OBS: Gælder kun for reserveringer af bibliotekets egne materialer. Materialer fra andre biblioteker kan ikke sættes i bero.
Sådan gør du
- Log ind på helsbib.dk
- Tryk på brugerikonet så brugermenuen åbner
- Tryk på Reserveringer
Under Sæt dine reserveringer på pause kan du vælge en fraværsperiode. Angiv starten på din fraværsperiode med minimum 3 dage før du reelt går på ferie, da reserveringer som allerede er undervejs ikke kan tilbageholdes.
Eksempel: En reservering skal afhentes på Espergærde Bibliotek, men materialet er undervejs fra Biblioteket Kulturværftet, hvor det er blevet afleveret lige før fraværsperioden, og derfor vil materialet blive opfyldt til afhentning selvom fraværsperioden er startet når materialet når frem til Espergærde Bibliotek.
Tryk Gem for at gemme dine valg.
Tag en e-bog, netlydbog eller et magasin med på ferien
Er du ikke til tunge bøger i kufferten, så log ind på eReolen og eReolen GO og lån e-bøger, netlydbøger og magasiner med til dig og børnene.
For at bruge eReolen og eReolen GO skal du være oprettet som låner på et af bibliotekerne i Danmark, og så skal du huske at det kan koste på mobilabonnementet, hvis du ikke har hentet bøgerne ned hjemmefra via et gratis WiFi. Hent app’en i App Store eller Google Play, hvorfra du kan downloade titlerne og dernæst læse/lytte uden internetforbindelse.