Tilgængelighed på bibliotekerne
For personer med handicap og dem med specielle behov
Helsingør Kommunes Biblioteker arbejder løbende for at vores biblioteker har lige adgang for alle.
Har man svært ved at komme på biblioteket, har vi flere online tilbud, der kan bruges hjemmefra. Det er bl.a. muligt at melde sig til Biblioteket kommer, hvor en chauffør kommer med en bogkasse og tager de gamle lån med tilbage. Læs mere i artiklen nedenfor.
På alle tre biblioteker
- Det er tilladt at have servicehund og førerhund med
- Der er handikaptoiletter på alle 3 biblioteker og på alle Kulturværftets etager
- Der er nem adgang til print- og kopimaskine
- Der er nem adgang ved udlån og aflevering
- Der er nem adgang til pc for en kørestolsbruger. På KV er der et bord i IT-rummet på 2. etage med hæve/sænke funktion.
Kulturværftet
Kulturværftet har flere p-pladser til biler med handicapskilte. Adgang til ALLE handicap p-pladserne foregår gennem bilslusen ved Ny Kronborgvej.
Bibliotekets to handicap p-pladser ligger i Kulturværftets indre gård. Adgang med bil foregår via Ny Kronborgvej og gennem smøgen, langs bagsiden af Kulturværftet. I gården er der få skridt til en svingdør, hvor hastigheden kan sættes ned. Alle svingdørene kan sættes ned i hastighed ved at trykke på en knap.
Kørestolsbrugere får adgang til Kulturværftet ad døren til højre for svingdøren. Her er der installeret en lille ringeklokke til receptionen, som så åbner den ellers låste dør. De øvrige to handicap p-pladser befinder sig på nordøstsiden af Kulturværftet, ud mod Ny Kronborgvej.
Der er en elevator til alle 3 etager med plads til en kørestol.
I børnebiblioteket er der en rampe til ”Hulen”, hvor der bl.a. vises film.
Der er plads til at komme rundt på hele biblioteket.
Espergærde bibliotek
Vi har gode parkeringsforhold med to handikapparkeringspladser tæt ved indgangen til biblioteket. Der kører busser til Espergærde Station lige over for biblioteket.
Biblioteket er i ét plan og har nem adgang for personer med handicap.
Hornbæk bibliotek
Vi har to handikapparkeringspladser tæt ved indgangen til biblioteket. Der er en rampe op til indgangen.