Låneregler og lånetider
Læs her, hvordan du bliver meldt ind, om lånetider og hvad der sker, hvis du afleverer for sent.
Låneregler
Læs her, hvordan du bliver meldt ind, om lånetider og hvad der sker, hvis du afleverer for sent.
Indmeldelse
Du kan oprette dig som bruger med MitID eller ved personlig henvendelse på biblioteket. Børn og unge under 18 år kan blive oprettet som brugere, når en forælder/værge giver elektronisk samtykke med MitID. Forældre uden MitID kan oprette børn ved henvendelse på biblioteket.
Indmeldelse med MitID
Alle over 18 år kan oprette sig med MitID. Vælg boksen 'Ny bruger' under 'Log ind' på forsiden. Herefter kan du bruge sundhedskortet som lånerkort sammen med en firecifret pinkode, som du selv vælger.
Indmeldelse på biblioteket
Alle over 18 år kan møde personligt op for at blive indmeldt på biblioteket. Medbring gyldig legitimation - sundhedskort (sygesikringskortet), kørekort, pas eller dåbsattest. Herefter kan du bruge sundhedskortet som lånerkort sammen med en firecifret pinkode, som du selv vælger.
Børn og unge under 18 år
En forælder eller værge skal digitalt ansøge om oprettelse af børn eller unge under 18 år.
Forældre/værge uden MitId kan oprette børn ved henvendelse på biblioteket. Husk at medbringe barnets sundhedskort. Børn under 18 år kan få udstedt et lånerkort. Voksne over 18 år må ikke benytte børnelånerkortet til lån af voksenmaterialer.
Pinkode
Med pinkoden kan du nemt og hurtigt låne, forny og bestille materialer via denne hjemmeside eller på biblioteket.
Hvis du har glemt din pinkode
Det er vigtigt, at du selv husker din pinkode. På biblioteket kan vi ikke se din pinkode, fordi den er krypteret af sikkerhedsgrunde. Skulle det ske, at du glemmer din pinkode, kan du logge dig på helsbib.dk med dit MitID. Under 'Mine sider', skal du vælge 'Brugerprofil'. Her kan du ændre din pinkode. Pinkoden skal bestå af fire tal. Husk at gemme.
Du kan også møde personligt op på dit bibliotek for at få oprettet en ny pinkode. Du skal selv vælge og selv indtaste pinkoden, så kun du kender den. Husk at medbringe gyldig billedlegitimation.
E-mail og SMS-service
Hvis du har en e-mail og/eller en mobiltelefon, kan du tilmelde dig vores e-mail og SMS-service:
- reserveringer klar til afhentning
- påmindelse tre dage før du skal aflevere
- påmindelse tre dage før du skal afhente reserveret materiale
- hjemkaldelser
Vær opmærksom på, at det altid er dit eget ansvar at forny og aflevere til tiden, uanset om du har modtaget en påmindelse eller ej, da påmindelser er en ekstra service, vi yder.
Husk at opdatere dine kontaktoplysninger, når du får ny e-mail eller mobilnummer.
Sådan gør du:
- Log ind til din konto
- Klik på 'Brugerprofil'
- Indtast din e-mail og/eller dit mobilnummer, gerne begge dele.
- Sæt flueben i feltet 'Modtag servicemeddelelser per e-mail og/eller per sms
- Gem
Digital post
Biblioteket sender regninger til din digitale postkasse medmindre du har fået permanent eller midlertidig fritagelse for Digital Post. Børn og unge under 15 år modtager regninger pr. brev.
Forny dine lån på sms
Hvis du har oplyst dit mobilnummer er du tilmeldt vores sms-service. Når du får en sms fra 1910 med påmindelse om at aflevere, kan du forsøge at forny alle dine lån ved besvare sms'en med HKB FORNY ALLE og afvente svar.
Du er selv ansvarlig
Sundhedskortet/lånerkortet er personligt, og du er ansvarlig for det materiale, der er lånt på det.
Husk at ændre adresse
Biblioteket modtager ikke automatisk besked om, at du er flyttet, så husk at informere biblioteket, når du ændrer adresse eller andre kontaktoplysninger. Du kan ændre e-mailadresse, mobilnummer og pinkode på din egen side, når du har logget dig ind.
Lånetid
Lånetiden er normalt 31 dage. Lånetiden fremgår af din kvittering.
Når du skal aflevere
Du kan se på din udlånskvittering, hvornår materialet skal afleveres. Når du afleverer, får du også en kvittering. Den er din dokumentation for, at materialet er afleveret. Du kan se en oversigt over dine aktuelle lån, bestillinger og reserveringer ved at logge ind her på hjemmesiden.
Du skal betale et gebyr, hvis du ikke afleverer til tiden
Læs om størrelsen af gebyret under Gebyrer, erstatning og betal mellemværende.
Erstatning
Hvis materialerne bliver ødelagt eller væk, skal du erstatte dem. Kommer materialet til veje igen indenfor 3 måneder i ubeskadiget stand, refunderer vi erstatningsbeløbet, hvis du kan forevise kvittering.
Ansvar
Biblioteket påtager sig intet ansvar for skader, der er opstået på brugerens eget udstyr i forbindelse med benyttelse af materialer som er lånt med hjem.
Udelukkelse
Du kan blive udelukket fra at låne på biblioteket, hvis:
- du skylder mere end 250 kr. i gebyrer
- lånte materialer gentagne gange ikke bliver afleveret
- du afleverer materialer i beskadiget stand.
Skyldige beløb kan overgå til inkasso, jf. Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Når hele det skyldige beløb er betalt (på én gang) kan du begynde at låne igen.
Du får besked, før du mister låneretten
Vi sender dig besked otte dage, før du mister låneretten. Du får beskeden i din e-Boks eller pr. brev, hvis du er fritaget for at modtage digital post. Når du har betalt hele det skyldige beløb, kan du begynde at låne igen.
Særligt for institutioner
Det er en god ide, at institutioner og skoler har deres eget lånerkort. Se link neden for.
Lånetider
Lånetiden er normalt 31 dage. Men nogle cd'er og dvd'er har begrænset lånetid.
Lånetiden fremgår af din kvittering, og du kan altid logge dig ind via Min side og se, hvornår du skal aflevere. Her er en oversigt over lånetider.
Kigger du på denne side fra en mobiltelefon? Vend telefonen rundt for at se alle oplysninger!
Låne-periode | Max antal lån | Max antal reserveringer | Max antal låneperioder | |
Normalt | 31 dage | Ubegrænset | Ubegrænset | 3 x låneperiode |
Lynlån - bøger | 14 dage | Ubegrænset | Kan ikke reserveres | 1 x låneperiode |
Spillefilm | 7 dage | Ubegrænset | Ubegrænset | 3 x låneperiode |
Tv-serier | 14 dage | Ubegrænset | Ubegrænset | 3 x låneperiode |
Fagfilm | 14 dage | Ubegrænset | Ubegrænset | 3 x låneperiode |
Konsolspil - voksne | 14 dage | Ubegrænset | Ubegrænset | 3 x låneperiode |
Konsolspil - børn | 14 dage | Ubegrænset | Ubegrænset | 3 x låneperiode |
Pc-spil - voksne | 14 dage | Ubegrænset | Ubegrænset | 3 x låneperiode |
Pc-spil - børn | 14 dage | Ubegrænset | Ubegrænset | 3 x låneperiode |
Filmstriben.dk | 48 timer | Se Filmstriben | Kan ikke reserveres | Kan genlånes som nyt lån |
eReolen.dk - e-bøger | 30 dage | 5 stk./md | 3 stk. | Kan genlånes som nyt lån |
eReolen.dk - netlydbøger | 30 dage | 5 stk./md | 3 stk. | Kan genlånes som nyt lån |
eReolen Global - magasiner | 30 dage | Ubegrænset | Kan ikke reserveres | Kan returneres |
eReolen Global - bøger | 30 dage | Ubegrænset | Kan ikke reserveres | Kan returneres |
Opdateret 16.04.2024