10 romaner om symbioser - og sorgen over tabet af dem
I tætte og sammenfiltrede relationer er kærligheden i bevægelse - uanset om forholdene er venskabelige, familiære eller romantiske. Her er 10 af litteraturens smukke og åbne svar på nogle af de store glæder og smerter i tilknytningen.
Af Kirstine
Venskabet
Sigrid Adamssons romandebut Skyerne kan ikke anbefales nok. Med et utroligt nærværende og nyskabende fortællegreb følger vi A og O, der lever i ungdommens venskabssymbiose med alt, hvad det indebærer. Men i euforien findes melankolien, og O mærker dette stærkere, end at kraften kan stoppes af A. Læs, læs, læs.
Lige så alvorligt tager Anne Cathrine Bomann i Akvariet venskabet, og hovedkarakteren Vigga oplever både (venskabs)hjertesorg i forbindelse med slyngveninden Maikens graviditet og en ny ven i form af en blæksprutte.
I Is-slottet, der omhandler Siss og Unns venskab, bliver et mystisk vinterlandskab scene for Unns forsvinding, og Tarjei Vesaas' fænomenale bog giver to børns venskab en moden fortrolighed.
Mødrene og døtrene
I både romandebutant Rosalinde Mynsters Skønheden og Ida Marie Hedes Den første lidenskab er døtre i alternative virkeligheder stærkt knyttede til mødre, der kæmper imod tiden og forgængeligheden. Drømmelåg, skønhedskonkurrencer og adskillelse kommer med et skønt rabalder af to romaner.
Brødrene og søstrene
I Karin Smirnoffs barske, men rørende Jeg tog ned til bror genforenes to søskende efter lang tid væk fra hinanden i en lille nordsvensk by, hvor hemmelighederne og fortiden står i kø for at trænge sig på.
Ligeledes er det udefrakommende begivenheder og samfund, der venter på at skille de to tætte søskende Uli og Elisabeth ad i Vi var søskende. Læs denne censurerede DDR-perle fra 1963, der kan fortælle os lige så meget i dag.
Tabet af en elsket
Christel Wiinblad har i flere bøger skrevet om sin elskede lillebror. I tekstsamlingen Deep purple messer Wiinblad om alt det, som kærligheden rummer selv efter tabet.
I Lasse Raagaards Slip filtres to virkeligheder flimrende smukt sammen med sorgen som fællesnævner.
Kenneth Thordals Fnok beskriver tiden efter den størst tænkelige smerte - tabet af et barn - og fletter usentimentalt syner og hverdagens slæbende nødvendig sammen.
