10 romaner som inspirerer til klimahandling
I forbindelse med FN’s verdensmålsuge, uge 17, anbefaler vi ti stærke romaner, der kan inspirere til klimahandling og give indsigt i verdensmålene 10, 13 og 16: Mindre ulighed, Klimaindsats og Fred, retfærdighed og stærke institutioner.
Af Patrick
Mens klodens temperaturer stiger på grund af klimaforandringerne, påvirkes vi alle, men nogle mere end andre. Nogle områder er mere udsatte for hedebølger, skovbrænde, havstigning eller kemikalieudledninger. Derfor er klimakrisen også tæt forbundet med voksende ulighed imellem og iblandt befolkninger.
Fremtidsscenarier
Men hvad kan man overhovedet gøre? I Kim Stanley Robinsons forsigtigt håbefulde Fremtidsministeriet sætter det globale chok over en dødelig hedebølge i Indien skub i klimahandlingen. Forfatteren har af flere omgange beskrevet sig selv som en art videnskabsjournalist, da hans fremtidsscenarier ofte baserer sig på videnskabelige studier, men man mærker ingen stivhed i hverken plot eller persongalleri af den grund. Robinson viser, at forandring er mulig, hvis vi tør tænke stort og handle konkret.
I Lignelsen om såningen og Lignelsen om talenterne af science fiction-legenden Octavia E. Butler er klimakatastrofen for alvor indtruffet i Los Angeles, som står i flammer. I ruinerne af den gamle verden, forsøger den unge Laura Olamina, at holde sit lokalsamfund sammen under trusler fra hungersnød og voldelige, desperate bander. Bøgerne, som er fra 1990’erne, er også særligt aktuelle takket være deres fiktive højrenationalistiske præsident Andrew Jarret, der forfører de desperate amerikanere med sloganet “Make America Great Again”.
Genfortryllelse af verden
Hvis klimakrisen kræver kollektiv, politisk handling, må engagementet også findes frem i den enkelte. Som inspiration til at handle anderledes, kan litteraturen vise vej for en anderledes tænkning og relation til vores miljø.
En af disse veje kan være vitterligt at træde i naturens sko, som i Siri Ranva Hjelm Jacobsens Havbrevene, en brevudveksling imellem det gamle Atlanterhav og det mindre erfarne Middelhav. Her får vi en legende skabelsesberetning om tilblivelsen af jordens overflade, som vi kender den i dag, og om de første små mikrober, der forlod havet for landjorden, ikke foruden nogle kritiske kommentarer om menneskene - de små kryb.
Også i science fiction-klassikeren Solaris af Stanislaw Lem, møder vi et hav med et eget liv, ja faktisk en gådefuld, følende havplanet, som gør modstand mod menneskets forsøg på at kolonisere den, alt imens romanen udforsker temaer om begrænset menneskelig fatteevne.
I antropolog Eduardo Kohns Sjæleblindhed er det menneskets mangfoldige måder at forholde sig til sit miljø, der virker ufatteligt. Selvom bogen strengt taget ikke er en roman, er den en fantastisk medrivende fortælling om det truede Runa-folk i Ecuador, og om hvordan de lever i og med regnskoven, som de ser som et drømmende og tænkende væsen.
Også Ursula K. Le Guins Ordet for verden er skov følger et, omend fiktivt, oprindeligt skovfolk, som oplever trusler udefra, og som må lære fjendens metoder at kende for at beskytte sig selv.
Vandkantsdanmark
I Danmark har pesticidefabrikken Cheminova, som i årtier har pumpet forurenet spildevand ud i Vesterhavet, længe været under heftig debat.
Spræng fabrikken af Malte Tellerup handler netop om Cheminova og udspiller en radikal fortælling om politisk frustration, bristede håb og uenigheder om strategier for fremtiden.
Cheminova har da også de seneste år vist sig som godt skønlitterært stof. Her kan nævnes De bedste familier af Kim Blæsbjerg og senest Giftig af Johanne Mygind, baseret på Myginds morfar, der som driftsdirektør for fabrikken var med til at forårsage danmarkshistoriens største miljøkatastrofe ved Høfde 42 tæt ved byerne Harboøre og Thyborøn.
Du kan høre Johanne Mygind fortælle om sin morfar og romanen på Kulturværftet den 23. april 2026.