Bibliotekaren anbefaler Stargate

På bibliotekar Annebeths opfordring kan man læse norsk verdenslitteratur i december. Stargate er en både hjerteskærende og håbefuld julefortælling.

Af Biblioteket

Ingen jul uden en rigtig juleanbefaling. Stargate udkom for fire år siden, men er ekstra meget i søgelyset i år, da den er blevet filmatiseret op til jul, og desuden skal læses i verdenspopstjernen Dua Lipas læseklub i december. 

 

Annebeth har også læst med og fortæller om bogen:

 

Jeg vil anbefale alle at læse ’Stargate – en julefortælling’ af Ingvild H. Rishøi. Jeg har netop genlæst denne moderne udgave af den lille pige med svovlstikkerne, og den gør stærkt indtryk. Bagefter kan man gå i biografen og se filmatiseringen der havde premiere den 4. december.