Gertrud Tinning
Gertrud Tinning (f. 1958) underviser på International Højskole og skriver romaner for voksne og billedbøger for børn. Hun bor i Helsingør.
Af Biblioteket
Har bl.a. skrevet
'Dagmars svære valg' - Politikens Forlag 2022
'Havesaksen' - Vild Maskine, 2020 (Billedbog sammen med Louise Thrane Jensen)
’En uretfærdig tid’ - Politikens Forlag, 2019
'Som små soldater'. - Lindhart og Ringhof, 2013
Hvad skriver du om?
Jeg skriver om Danmark og vores historie, men noget, der har relevans til i dag. Om hvordan vi var og er som mennesker. Om kedelige normer, ligegyldighed og uretfærdighed, men også om kærlighed og stærke følelser. Jeg skriver fiktion, men dele er baseret på virkelige hændelser. Historien ses gennem øjnene på mine kvindelige hovedpersoner, på deres helt personlige måde.
Hvad inspirerer dig?
Jeg bliver inspireret af historien, og hvordan vi er blevet til de mennesker, vi er nu. Men også mennesketyper og den ofte irrationelle – absurde måde, vi reagerer på.
Har du et lokalt yndlingssted?
Helsingør er mit yndlingssted. Men ikke alle fortællinger passer til en provinsby på Sjælland. Den bog, jeg er i gang med nu, foregår i København og i Uldum i Jylland.