Michael Ford
Michael Ford (f. 1950) er mag.art. i engelsk litteratur og skriver romaner og eventyr for børn og voksne. Forfatteren bor i Ålsgårde
Af Cecilie
Har blandt andet skrevet:
- Maverick – spændingsroman - Egolibris, 2020
- Holger Danske – spændingsroman – Egolibris, 2019
- KOMA-trilogien: Den 13. Kriger, Fredsmægleren, Jerusalem – Egolibris, 2015-2017
- Gnomen på Hammer Mølle – AbZebra, 2005
- Eventyret om spøgelset på Kronborg - AbZebra, 2004
Hvad skriver du om?
Jeg har en stor interesse for samfundsforhold og har gennem de sidste 45 år opbygget et indgående kendskab til geopolitik og psykologi. Disse
emner kommer naturligvis til udtryk i mit forfatterskab. Jeg er mag.art. i engelsk litteratur fra Københavns og Lunds universiteter.
Endvidere brænder jeg for sprog og sprogudvikling og har udgivet en lang række eventyr for børn og voksne på dansk og engelsk.
Mit motto er: ’Vær mod andre, som du ønsker, de skal være mod dig’
Hvad inspirerer dig?
For mig er det en stor glæde og livskvalitet at bo med låge til skoven.
Den og de daglige gåture i vort smukke, kuperede terræn, med skov og søer, med min cockerspaniel Mira, giver ro og nærer de kreative tanker.
De fleste af mine romaner og bøger er blevet næret i naturen.
Har du et lokalt yndlingssted?
Min bopæl er mit yndlingssted.
Herfra følger jeg årstidernes skiften, da jeg både kan se ned i skoven fra bakken, vi bor på, og kan se svenskekysten og dermed også følge med i vandets magiske farveforandringer på Øresund.
Traner, gæs, musvåger og, og, og, på træk over vort hus forår og efterår … det bliver ikke meget bedre.
Se flere lokale forfattere fra Helsingør kommune