Tilbage til hverdagen: Romaner om hamsterhjulets eventyr
Sommerferien er ved at være slut, og hvad bedre end at komme tilbage på kontoret med inspiration og fællesskab fra skønlitteraturens arbejdspladser og absurde hverdagssituationer.
Af Kirstine
Bag disken
Snart kan man se Stine Askovs henrivende Helsingørroman Nøjsomheden på det store lærred, og hvis man endnu ikke har læst denne perle, er man bare heldig og kan for første gang opleve, hvordan Mona fra Nøjsomheden møder Nikolaj fra Nationernes Allé gennem deres fælles passion for litteratur på hendes arbejde i en boghandel.
Døgnkioskmennesket af japanske Sayaka Murata har efterhånden nogle år på bagen, men bliver ved med at føles relevant, da bogen på en gang skildrer de store samfundsmæssige forventninger til unge mennesker i Japan, og på en gang glæden ved hverdagens små gøremål og måske også nødvendigheden ved et rutinepræget arbejdsliv for hovedkarakteren Keiko.
Prekære arbejdsforhold
Ikke alle arbejdsplader rummer tryghed for de ansatte. I Viggo Bjerrings roman Verdenshjertet giver et fremtidsunivers os et foruroligende indblik i et prekariat, mens vi følger hovedkarakteren Mads, der prøver at skrabe penge sammen gennem forskellige tekstforfatterjobs. Bogen er dog også utroligt sjov, og Bjerrings roman er i det hele taget fyldt med skønne skæve hverdagsindfaldsvinkler blandt andet introduktionen til det ukendte supermarkedsfænomen: en single banan.
Therese Bohmans Andromeda kaster et forfriskende og dybt indlevende blik på et fiktivt forlag i Stockholm og udfolder et venskab mellem en chef og en ansat - udadtil asymmetrisk, indadtil helende og livsnødvendigt.
Når hverdagen syrer ud
Det er måske en anelse ufølsomt at skildre Tara Shelter i Om udregning af rumfang og hovedpersonen i østrigske Marlen Haushofers Væggen og deres liv som en hverdagslignende situation, men i hvert fald er de to kvinder i begge romaner fanget i en slags ubrydelig gentagelse og i enten tid eller sted som eneste levende vidne til deres skæbne (til at starte med i hvert fald).
I Solvejs Balles septologi er 18. november (den måske mest hverdagsgrå dato), der hver dag starter forfra, både en ensom rejse, men også en mulighed for at udforske dagens facetter og farver og hele idéen om tid. Hvis man tror, at det er tungt at læse om den samme dag, så kan man godt tro om igen. Balles sprog og intellekt sprænger alle rammer for, hvor meget en enkelt dag kan åbne op for. Derfor bliver det også spændende at læse syvende og sidste bind om Tara Shelter, der udkommer til efteråret.
Marlen Haushofers roman var langt forud for sin tid, da den udkom i 1963. Det er mærkeligt beroligende at læse om hovedkarakterens arbejde for at overleve i pagt med naturen bag en iskold glasvæg og berusende, når hun imens gør uigenkaldelige opdagelser i, hvordan det er at være menneske, der ikke er i relation til andre mennesker.
