Sammen om en grønnere verden

Helsingør Kommunes Biblioteker er et stærkt omdrejningspunkt i lokalsamfundet og spiller en vigtig rolle i forhold til at sætte rammerne for en grønnere retning. Læs hvilke bæredygtighedsindsatser vi arbejder med her.

Helsingør Kommunes Biblioteker arbejder aktivt med bæredygtighed i bibliotekets daglige indsatser og overordnede strategi.

Vi ønsker at udbrede kendskabet til FN’s verdensmål og har med vores nærhed til borgerne en vigtig rolle i forhold til arbejdet for en mere bæredygtig verden. 

Som bibliotek kan vi bidrage til at skabe rammerne for det lokale perspektiv og sammen med borgerne identificere handlemuligheder for en grønnere adfærd.

Herunder kan du læse, hvordan vi arbejder for at blive den bedste udgave af os selv og for at opnå en grønnere verden.