Inspiration

Frisk blod, forudsigelser og foruroligende samtidskrimier

Hvad optager krimiforfatterne lige nu, og hvilke tendenser former morgendagens krimier? Bibliotekar og krimielsker Andrea har været på Krimimessen 2026 og taget temperaturen på genren.

Af Andrea

Solskin over det gamle Horsens Statsfængsel, hvor Krimimessen afholdes hvert år. Foto: Biblioteket.

Arktisk spænding

Grønland fylder i øjeblikket meget i samtaler og debatter, og hos krimiforfatterne er der ingen udtagelse. De rå islandskaber, iskolde fjorde og kæmpe vidder danner i stigende grad rammen for mordgåder og spænding i nyere krimier. Seneste eksempler er Anders Ibsens Sirius – Det som overfalder dig og Nina von Staffeldts Skyggebjørn, og de gæstede begge krimimessen, hvor de fortalte om deres fascination af Grønland og arbejdet med arktiske krimier. 

Anders Ibsens titel Det som overfalder dig, refererer til en grønlandsk betegnelse for en faldvind, som er et vejrfænomen, hvor kold luft strømmer hastigt ned ad en bjergside. Ibsen har besøgt Grønland ad flere omgange, og han er selvfølgelig godt klar over, at hans samtidskrimi både er aktuel og plausibel. Men han understreger også, at han med sin arktiske krimi først og fremmest ønsker at videreformidle sin store viden om Grønland. Mange er nemlig stadig underinformerede om landet, og det vil han meget gerne lave om på. 

Desuden afslører han, at der er flere bøger på vej i serien, som alle vil omhandle Grønland i større eller mindre grad.  

Mørke spejlinger og forklædt virkelighed

Udover den arktiske spænding, havde årets krimimesse også en del samfundsaktuelle og historiske krimier på programmet. Nutidens brændpunkter og fortidens fortællinger finder i stigende grad vej ind i spændingsgenren, hvor de spejler den tid, vi lever. Tidsånden går med andre ord undercover i krimien netop nu, men hvad er det, der gør samtidskrimien så populær?

Kim Hundevadt og Leif Davidsen er begge aktuelle med krimier, som tager udgangspunkt i begivenheder fra virkelighedens verden. Davidsen skriver om forholdet mellem Ukraine og Rusland i Requiem for Rusland, mens Hundevadt har kastet sig ud i ulvedebatten i Fenris. 

De er enige om, at samfundsaktuelle emner giver et stærkt fundament for fortællingen, og med skønlitteraturen kan man som forfatter inden for virkelighedens rammer gå tæt på karakterernes tanker og skildre begivenheder fra forskellige synsvinkler. Det kan være med til at give et mere nuanceret billede af den vanvittige verden, vi møder hver dag. 

Leif Davidsen, Maggie Kempinska og Kim Hundevadt. Foto: Biblioteket.
Lone Theils vinder Krimimessens publikumspris. Foto: Biblioteket.

Hårdkogt eller blødkogt?

Ikke alle læsere tiltrækkes af den hårdkogte krimis blodige og makabre detaljer, og derfor vinder den blødere hyggekrimi også mere og mere frem. Mange søger væk fra det brutale og finder i stedet tryghed, lethed og stemning i cozy crime-genrens mere afdæmpede univers. Her er Anna Grues populære hyggekrimi-serie om Anne-Maj Mortensen et godt eksempel.

Sofie Lassen-Kahlke er også en af de forfattere, der har kastet sig over hyggekrimien med sine fortællinger om Ursula Madsen, senest Hermans hævn. Hun skruer bevidst ned for de brutale detaljer og fokuserer i stedet på stemning og hverdagsnære elementer, for eksempel hvad Ursula har på eller hvilken bil hun kører. Lassen-Kahlke betegner sine bøger som mysterier snarere end klassiske krimier, men det udelukker ikke brutale mord. Forskellen ligger i detaljegraden og måden, tingene formidles på, og her foretrækker hun det blødkogt.

Frisk blod og forudsigelser

Ingen krimimesse uden debutanter. Forfatterparret Elsa og Cornelia Swärd er aktuelle med fremtidskrimien Rovdrift, men hvordan bryder man egentlig igennem på det enorme svenske krimimarked fyldt med etablerede forfattere?

Her fremhævede de vigtigheden af at bringe noget nyt til genren, hvis man som ny forfatter vil finde sin plads i den svenske krimitradition. Resultatet er deres fremtidskrimi, der udspiller sig i 2033, og dermed en markant kontrast til de mange samfundsaktuelle og historiske krimier.

Krimimessens sidste programpunkt bød på Lone Theils og Stefan Ahnhem, der kiggede ind i krimikrystalkuglen for at spå fremtidens tendenser. Kendis-krimien, som vi allerede ser med for eksempel Linse Kessler, Anders Morgentaler og Poul Madsen, er i kraftig vækst, og flere krimiforfattere som Sara Blædel og Michael Katz-Krefeld kaster sig over børnebøger. Theils og Ahnhem forudser derfor en Krimimesse i 2027 fyldt med stjerner, og måske med mulighed for en børnevenlig afdeling.