Foto: Trondheim Havn. Opgaverne i bingopladen fra bibliotekerne bringer jer forbi Helsingør Nordhavn, hvor I skal forsøge at finde krabber. Dette foto er fra Kystens Dag i Helsingør.
Foto: Trondheim Havn. Opgaverne i bingopladen fra bibliotekerne bringer jer forbi Helsingør Nordhavn, hvor I skal forsøge at finde krabber. Dette foto er fra Kystens Dag i Helsingør.

Gør vandreturen til en leg: Naturbingo i Helsingør

24.07.20
Tag på naturbingo i vilde, vidunderlige Helsingør. Turen går til kohave, naturlegeplads og Gummistranden. Måske I finder en kokasse og spotter en krabbe?

Der dufter af friskfanget fisk på Nordhavnen, og det vrimler med fluer og biller i kokasserne i Hellebæk Kohave. Med naturbingopladen kan I få inspiration til hyggelige stunder med skov, strand og vand i Helsingør Kommune. I kan gøre den næste vandretur med børnene til en leg og gå på udkig i den danske natur, når jagten sættes ind på harpiks, dyrespor og ekkoer.

Helsingør Kommune rummer mange naturskønne steder, hvor der er rig mulighed for at gå på opdagelse. Tag familien under armen og udforsk Helsingørs skønne natur med Naturbingo - alle kan være med!

Sådan gør du

Download naturbingopladen og se om I kan fylde pladen på jeres næste vandretur. Hent bingopladen ved at højreklikke på fotoet og vælge "gem som".

Hold udkig efter Bambi

Bingopladen tager jer forbi Helsingør Nordhavn, hvor I kan opleve et ægte kulturmiljø med fiskebutik, legeplads og grillplads for hele familien. I har også mulighed for at gå en tur på Gummistranden, mærke havbrisen og slå smut med stenene. I Hellebæk Kohave kan I hilse på køerne. Sammen kan I tage videre til Nyrup Hegn, der er en del af nationalparken Kongernes Nordsjælland. I skoven kan I være heldige og finde spor efter rådyr, ræve, egern, pindsvin, mus og masser af insekter

Turen fortsætter med læsning og lytning

Podcast: Bliv klogere på det danske plante- og dyreliv med naturformidleren Anders Kofoed i podcasten ”I skoven – stærke skovkammerater og rock and roll

Opslagsværk: Lån opslagsværket ”Anders Kofoeds store bog om naturen”, der er inddelt i afsnit om haven, byen, skoven og søen og herunder årstider.

Test jeres viden om dyr: Sebastian Klein quizzer jer i ”Sebastians store quiz om dyr”, hvor I blandt andet kan dyste i emner som Fuglene i Danmark, Danmarks pattedyr og Danske fisk.

På opdagelse: Eller få et overblik over hvilke dyr og planter der kan gemme sig i skoven, søen, mosen i billedbøgerne til de mindste ”Kig og snak om naturen” og ”Kig og snak om årstiderne”.

Naturbingo i Hornbæk og Espergærde

Her kan du også læse om naturbingo og finde flere bingoplader til Hornbæk og Espergærde.

Naturbingo i Hornbæk

Naturbingo i Espergærde