Opret dit barn som låner med MitID
Hvis dit barn under 18 år skal indmeldes som bruger af Helsingør Kommunes Biblioteker, skal du skrive under med dit MitID.
Fra 1. oktober 2021 skal en forælder/værge give samtykke til, at børn og unge under 18 år kan blive oprettet som brugere af Helsingør Kommunes Biblioteker.
Dette skal ske ved, at forælderen/værgen udfylder og underskriver elektronisk samtykke med MitID.
Når en forælder/værge har udfyldt et elektronisk samtykke, kan der gå op til 3 dage, før barnet kan benytte bibliotekets tilbud.
Det er ikke muligt for børn mellem 15-17 år, og som har et MitID, selv at oprette sig som låner.
Hvorfor samtykke?
En forælder/værge, som giver samtykke til at oprette et barn som bruger, bliver økonomisk ansvarlig på barnets vegne. Det betyder, at en forælder/værge hæfter for gebyr og/eller erstatninger på barnets vegne.
Indmeldelse af børnelåner med MitID
Arbejdsgang for indmeldelse af børn og unge under 18 år:
- Forælder/værge udfylder elektronisk samtykke med sit MitID
- I den betjente åbningstid vil personalet modtage det elektroniske samtykke og indmelde barnet som bruger
- Biblioteket sender en e-mail/sms til oplysningerne på barnet, når lånerkonto er oprettet.
Obs. Når en forælder/værge har udfyldt en elektronisk samtykke, kan der gå op til 3 dage, før barnet kan benytte bibliotekets tilbud.
Får mit barn udleveret et lånerkort efter indmeldelse?
Børn, som er indmeldt med forælder/værges samtykke kan få udstedt et lånerkort på biblioteket. Ellers benyttes eget sundhedskort ved udlån og fornyelse af materialer.
Få besked på e-mail eller SMS
Når dit barn oplyser en mailadresse og et mobilnummer, sender vi besked om reserveringer, påmindelser og hjemkaldelser pr. mail/sms. Hvis materialerne ikke bliver afleveret, sender Opkrævningen i Helsingør Kommune en faktura pr. brev til barnet. Hvis du har givet samtykke til at være økonomisk ansvarlig for barnet sendes fakturaen til din digitale postkasse.
Det er forælders/værges ansvar at meddele biblioteket, hvis I skifter folkeregisteradresse, mailadresse eller mobilnummer.