Dit 3 årige barns sprog
Mangler du konkrete råd til dit barns sprog?
Af Biblioteket
Lidt om dit barns sprog
- Dit barn viser hvad det føler og gerne ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser.
- Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma.
- Dit barn begynder også at kunne forstå de første faste udtryk som Se her og Er du sulten?, mors og fars navn og sit eget.
- Dit barn kan endnu ikke sige noget bevidst, men elsker at ’samtale’ med dig og at lave små lege som ”titte bøh” og ”klappe kage”.
Samtal med dit barn
For at få et godt sprog har dit barn brug for at høre sprog.
Sådan kan du hjælpe dit barn
Tal med dit barn når barnet skal have mad, og når barnet får tøj på, og tal om de ting, I ser når I går tur.
I kan have samtaler hvor du gentager barnets lyde ved at sætte ord på. Vent med at fortsætte samtalen til barnet har reageret med lyd eller bevægelse.
Læs med dit barn
Bøger er et godt springbræt til gode samtaler med dit barn.
Sådan kan du hjælpe dit barn
Peg og sæt ord på, når I ser på billeder i bøger.
Følg dit barns interesse, også selvom barnet kun vil kigge på den samme side.
Her i starten er dit barn måske kun interesseret i kort tid, men så kan du prøve igen senere.
Kilde
Artiklen er en digital udgave af køleskabsark, som er lavet af ’Bogstart’. ’Bogstart’ var finansieret af Satspuljemidler, og Slots- og Kulturstyrelsen administrerede programmet. Se mere om bogstart på Slots- og Kulturstyrelsen hjemmeside; læs om projektet, og se film med læsesituationer.