Brug biblioteket hjemmefra og på ferien
Se vores digitale tilbud om e-bøger, lydbøger, film, aviser, magasiner og meget andet.
Med eReolens app kan du læse og lytte, når du vil, og hvor du vil
eReolen er bibliotekernes eget tilbud med tusindvis af ebøger, lydbøger og podcasts.
Lån og stream bøgerne direkte fra din telefon eller tablet.
For børn kan eReolen Go benyttes på samme vis. Her findes der bøger for børn i alle aldre.
Hvis du har opbrugt din kvote på eReolen
Har du i løbet af måneden har opbrugt din månedlige kvote. Men du kan stadig låne flere bøger. Der findes nemlig de såkaldte 'blå titler', som du frit og til enhver tid kan låne. De er på eReolen markeret med et blåt ikon.
Bøger og magasiner på engelsk
På eReolen Global og app'en Libby kan du læse digitale bøger på engelsk. Der bøger for både voksne og børn.
Biblioteket tilbyder også eReolen Global Magazines. Det er engelsksprogede magasiner og tidsskrifter fra hele verden. Der er også gode danske magasiner iblandt såsom Spis Bedre, Elle Denmark og Familie Journal.
Filmstriben
Filmstriben er fyldt med kvalitetsfilm som streames på egen pc eller mobile enhed. Der er både tale om nyere film og klassikere, og udvalget rummer danske såvel som udenlandske spillefilm, dokumentarer og kortfilm, der kommer konstant nye til.
Læs en international avis
Vil du hellere læse aviser, kan du tilgå disse via Press Reader. Her ligger over 7000 udenlandske aviser og tidsskrifter på 60 sprog!
Læs aviser fra, da farfar var ung
Du kan også benytte dig af Mediestream og finde ældre artikler. Her kan du læse i 67 danske aviser, som ophørte i perioden fra 1921 til 2002. Det vil sige, at du for eksempel kan læse Land og Folk, Fyns Venstreblad og Aktuelt.
Se alle vores digitale tilbud
Ring til en bibliotekar
Har du brug for hjælp til bibliotekets digitale services, kan du ringe til en bibliotekar. Telefonnummeret er 49 28 36 20.