Kvinden ved verdens ende

Vi kan ikke spå nøjagtigt om verdens udvikling, men fantasien om fremtidens samfund fortæller meget om, hvad vi er utilfredse med i vores nutid.

Måske som en slags reaktion på den fremtidsfrygt, der fylder i nyhederne, er science fiction blevet en både populær og lødig genre.

I nyere tid har mange kvindelige forfattere meldt sig på banen indenfor genren, og de skriver ofte om kvinder, der klarer ærterne i dystopiske samfund. 

Det handler ikke kun om fjerne planeter, men om vores egen jord, og der er både gys, eskapisme og satire at finde iblandt.  

For nylig er romanen Yesteryear af Caro Claire Burke udkommet på dansk, efter den har gået sin sejrsgang i den engelsktalende del af verden. Science fiction som mærkat på denne roman kan diskuteres, men problemstillingen er både spritny og ældgammel på samme tid. Romanen handler om en influencer, der indgår en djævelsk pagt om rigdom og magt ved at blive tradwife, en influencer der dyrker konservative, traditionelle idealer i afbildningen af sit liv på sociale medier. Glansbilledet krakelerer og ender med en dyster lærestreg, da hovedpersonen pludselig vågner op i 1800-tallet. Er det foregået via tidsmaskine, eller er der andre kræfter på spil? Fortællingen er en rigtig nygotisk samtidsgyser, men med humor og en hel del satire strøet ud over.

Den fantastiske, lille roman Jeg som aldrig har kendt mænd af Jacqueline Harpmann fra 1995 blev endelig oversat til dansk i 2025. Den har for nylig fået fornyet opmærksomhed og ganske meget omtale på sociale medier, og det med rette.
Spænding og eftertænksomhed er perfekt afvejet i romanen. Det er gru, gys og en fortælling om kløgtig overlevelse, der holder læseren fanget undervejs. Men det er overvejelsen over, hvad der gør os til mennesker, som bliver hængende bagefter. Vores afhængighed af naturen, hinanden og følelsen af mening. Vi siger bare: læs den!

Samme undergangsstemning kan man finde i østrigske Marlen Haushofers Væggen, der også blev genopdaget på sociale medier og oversat til dansk i 2021. Her bliver den kvindelige hovedperson isoleret i en bjerghytte, da en glasvæg pludselig afspærrer hende fra kontakt til omverdenen. Tilsyneladende ladt alene tilbage må hun lære at klare sig med få husdyr og en almanak til hjælp. 

Margaret Atwood har skrevet den meget omtalte Tjenerindens fortælling. I romanen har det tidligere USA udviklet sig til et totalitært kristent diktatur ved navn Gilead, hvor fertile kvinder holdes fanget for at producere børn til samfundets top. Du har måske hørt om TV-serien, der bærer den engelske titel A Handmaid’s Tale. 

Station elleve af Emily St. John Mandel indeholder både en del spænding og feel-good. Hovedpersonen er Kirsten, hvis interesse for tegneserier ender med at redde hendes liv. Civilisationen er brudt sammen på grund af en dødelig virus, og man følger en teatertrup, der lever som nomader og opfører Shakespeare. Plottet binder mange forskellige skæbnetråde sammen, der til sidst går op i en livsbekræftende højere enhed. 

I dansk regi, hvor der ellers har været mangel på science fiction blandt de skønlitterære udgivelser, er der også begyndt at vise sig nyere skud på stammen. 

Her har Maren Uthaug begivet sig udi et grotesk kønsmareridt i romanerne 11% og 88%. Titlen refererer til de procentvise forhold blandt kønnene i befolkningen, hvor mænd (den lille procentdel) bliver holdt som avlskvæg på Lolland. Lone Aburas har skrevet Den frie verden: en first-world tragedie, der handler om et ekstremt ulige samfund. De rige velhavere bor på en kunstig halvø, og er man vokset op der, ved man ikke, at livet kan se anderledes ud. 

Paradisi Gloria af Alexandra Moltke Johansen er en helt særlig poetisk science fiction-roman om en rumrejse, der mislykkes. Skønhed og katastrofe går hånd i hånd i denne gendigtning af den svenske forfatter Harry Martinsons langdigt Aniara. I 7 Sydøst skriver Hanne Richardt Beck om en dyster fremtid, hvor ekstrem økonomisk ulighed og et ondskabsfuldt computerprogram styrer borgerne i klimasmadret samfund. Et andet indspark i klimadebatten giver Charlotte Weitzes roman Den afskyelige, der følger parret Heidi og Kenneth i en gakket fremtid, hvor frygten for syndfloden fylder, og kaffe er forbudt - gys!