Heksejagt: Historiske kvinder i nye litterære klæder
Det kommer med en pris at være sig selv, når tiden ikke er i ens favør. Læs om kvinder, der var bundet af deres skæbnes lænker, og hvordan flere tusind år gamle skrækhistorier kan manifestere sig i det 21. århundrede og spejle nutiden.
Af Kirstine
For nyligt vandt May el-Toukhys kommende film 'Kvinde Ukendt' Guldløven i Cannes sideløbende med, at Mathilde Arcel vandt den bedste kvindelige hovedrolle for samme film. Den spektakulære prisregn for et lille land som Danmark gemmer på et spektakulært mørkt kapitel i historien, hvor efterkrigstidens eufori overskyggede de sidste barbariske handlinger mod blandt andet kvinder, der havde været for tætte med tyskerne.
Man kan glæde sig til filmen, mens man læser Helle Juhls skildringer af kvinder under besættelsen Krig og kvindeliv. Disse historier, blandt mange andre, kan vise os nutidens blinde vinkler, og at vi kan lære af vores forfædres fejltrin, der trækker tråde helt op til nutiden.
Når folkestemning slår revner i samfundet
Fra trolddomsprocesserne til tyskerpigerne til i dag er historiske kvinder blevet stemplet som hekse i mere end en forstand.
Tilbage i 1500-1600-tallet kunne det have voldsomme konsekvenser at blive upopulær i sin landsby. Både mænd, men i særdeleshed kvinder, blev i disse år brændt på bålet i den overbevisning, at de var i pagt med djævelen. I Maria Østerby Ellebys velresearchede bog Bål og brand får vi indblik i de virkelige begivenheder i byer som Malmø, Ribe og Køge, der ledte op til retssager mod almindelige mennesker i mange tilfælde med døden som udgang.
Kvinden blev senere også symptomet på historiske perioders mismod. I 1700-tallet og under Den Franske Revolution, blev dronning Marie-Antoinettes dekandente livsstil en stor provokation, da den stod i skarp kontrast til landets hungersnød. Hun betalte i sidste ende den højeste pris for sin livsførelse. Kvinderoller helt tilbage fra dengang til i dag tager Elisabeth Møller Jensen os igennem i hendes nye bog Feminist.
I Pigerne fra Sprogø kan man læse om, hvordan kvinder blev placeret, isoleret og tvangssteriliseret på Sprogø op til 1961 blandt andet for at være "løsagtige" og på den måde træde udenfor samfundet. Desværre var tvangssterilisering langt fra slut efter lukningen, da dette stadig var virkelighed for kvinder på Grønland helt op til 70'erne.
Forestillingen om den moderne heks
I skønlitteraturen har kvinder også kæmpet for at holde sig på dydens smalle sti blandt andet i Jane Austens romaner. Der er dog ikke nogle, der lover bål og brand, men derimod hersker der et stiltiende pres i romanerne for giftemål og sikring af slægtens arv for historiernes kvindelige hovedpersoner. Det stille oprør er kvindernes egne valg af kærlighed. Der er også rig mulighed for at se bøgerne på det store lærred, da filmatiseringerne af Austen er eksploderet i 2026 her 250 år efter hendes fødsel.
Fra 1800-tallet til 1900-tallet er spørgsmålet om samfundets blik på kvinden stadig aktuelt. I Amy og Isabelle af Elisabeth Strout er en enlig mor i 70'erne bekymret for, at hendes egen skæbne også skal tilfalde datteren i takt med datterens spirende seksualitet.
Genindspilningen af Carrie, Stephen Kings berømte gyser fra 1974, giver også anledning til at fremhæve bogens moderne dæmonisering af en ung kvinde og hendes telekinesiske evner, hvor både familie og klassekammerater udstøder hende fra fællesskabet.
Yesteryear, 2026's helt store BookTok-hit, har sået tvivl om, hvorvidt den moderne 'tradwife', der søger tilbage til den hjemmegående idyl, er et moderne hadeobjekt. I hvert fald bliver tæppet revet væk under hovedpersonen i Caro Claire Burkes aktuelle og globale bogfænomen.
