Læs dybdegående romaner i Demensugen

Mange, der lever med demens tæt inde på livet, genkender følelsen af at se et menneske, som de har kær og kender ud og ind, forsvinde ind i sig selv. Litteraturen har flere forskelligartede bud på, hvordan sorgen og magtesløsheden kan se ud. 

Dem vi kendte

Hvad sker der, når de omsorgspersoner, man engang kendte, viser tegn på demens og pludselig har brug for en, og rollerne byttes om. Det sætter en række nye danske romaner på spidsen. 

I Anne Cathrine Bomanns roman Åbent udsagn sætter en mors begyndende demens en datter i klemme og skaber en nødvendig tæthed i deres ellers afkoblede relation. 

Ligeledes bringer Inger Christine Løwes roman En hverdag er det eneste, der kan holde et hus ved lige rørende forældre-barn-forholdet i spil, da demenssygdommen Alzheimers ryster en far og hans datters fundament, og familien prøver at holde sammen på det hele, mens de husker tilbage på farens lange og indholdsrige liv med litteraturen blandt andet. 

Hukommelsens skabende kraft 

Til sidst kan Ian McEwans fremragende roman Soning nævnes. Bogen har ikke demensen i sit DNA, men den aldrende fortællers tiltagende hukommelsessvigt spiller en central rolle og har en slørende effekt omkring den egentlige fortælling.

McEwans mesterværk har, efter min mening, en af litteraturens mest overraskende plot twists. Et twist, der viser, hvor meget smerte og skam, der kan gemme sig bag et tilsyneladende succesfuldt og sundt ældre menneske, hvis vi giver hende tid til at fortælle hendes historie til ende og viser omfanget af de dystre hemmeligheder, vi kan bære på livet igennem.

Bogen er ikke bange for at udlevere sin hovedperson som et rædselsfuldt fejt og dog menneskeligt individ! 

Læs også de mange andre gode romaner, der kan vise, hvordan tiden og omsorgen er afgørende i samværet med sine kære i tilstanden, og hvordan, der selv i de mørkeste stunder, findes lyse og helende måder at være sammen på.