Bæredygtighed

Upcycling med broderi

Tid
16:00 - 19:00
Price
Billet: 50 DKK
Sted
Hornbæk Bibliotek
Vestre Stejlebakke 2A
3100 Hornbæk
Broderiworkshop med Pernille Ebert/Nørklerier

Lær at upcycle en af dine gamle skjorter eller bluser med et unikt broderi.

Pernille Ebert giver en hurtig introduktion til teknikker og hjælper dig og de andre deltagere med at komme godt i mål med et flot resultat.

Workshoppen er både for erfarne broderister, der ønsker ny inspiration, og for nybegyndere, der har lyst til at lære teknikkerne.

Pernille Ebert

Pernille Ebert står bag instagramprofilen Nørklerier, hvor hun upcycler og forvandler smukke broderede vintage duge til nye beklædningsstykker. 

Spor af tekstilernes tidligere liv indgår i hendes værker, der alle er unikke. Nyt liv af levet liv og små kunstværker i sig selv. I nogle tilfælde tilføjer hun ekstra håndbroderi. 

Et stykke lidenskab, og resultatet af hendes store kærlighed, nysgerrighed og omsorg for det gamle håndværk.

Praktiske oplysninger

Du skal selv medbringe en skjorte, jakke eller t-shirt som du gerne vil dekorere (ikke reparere). Helst i fast stof. 

50 kr.