Lån e-bøger og netlydbøger på eReolen.dk

Vælg mellem godt 8000 e-bøger og 4000 netlydbøger.

Sådan gør du

Du skal bo i Helsingør Kommune og være oprettet som låner ved Helsingør Kommunes Biblioteker for at kunne låne fra eReolen. Gå ind på eReolen.dk og find det, du vil læse. Klik på login, skriv dit cpr eller lånerkortnummer og vælg Helsingør Kommunes Biblioteker.

Du kan max. låne tre e-bøger i samme låneperiode, dog er der en del titler, som du kan låne frit. Læs mere om 'Ekstra Lån'. Lånetiden er 30 dage, og du kan genlåne en e-bog én gang, tidligst 1 uge inden og senest 1 døgn efter e-bogens udløbsdag. Derefter skal der gå 90 dage inden du igen kan låne e-bogen. Genlån tæller som et nyt lån.

Er du i tvivl, om du vil hente en e-bog, kan du læse en smagsprøve.

Netlydbøger

Bibliotekets over 4000 netlydbøger ligger også på eReolen. Lånetiden er 30 dage. Genlån tæller som et nyt lån. Læs mere om lydbøgerne og e-bøgerne på eReolen.dk og se mere under Lånetider.

Nogle skal du reservere

De store forlags bestsellere og nye bøger ligger på eReolen, men du vil måske komme ud for, at der er kø. Dette gælder dog kun for visse e-bøger, lydbøger er ikke underlagt reserveringskø.

Læs/lyt via app

Hvis du vil downloade eller læse/lytte på tablet eller smartphone, skal du benytte eReolens app. I appen finder du også netlydbøger. Du kan vælge at være både online og offline, mens du læser. Hent appen i App Store eller Google Play eller opdater din gamle eReolen app. Du kan streame e-bøger. Det vil sige, at du læser på en computer.I slutningen af måneden kan du komme ud for, at månedens kvote er overskredet. Det betyder, at du ikke kan læse de e-bøger eller netlydbøger, som biblioteket skal betale for. Men du kan stadig låne 'Ekstra Lån'. Kvoten bliver nulstillet ved næste måneds start. 'Ekstra lån' er markeret med blåt i appen.

Engelske bøger

Foretrækker du engelsksprogede e-bøger eller netlydbøger, skal du bruge eReolen Global. Læs mere på eReolen Global - også kaldet Libby.

Podcasts

Seriemordere, København, lyrik og sex. Det er nogle af emnerne i de podcasts, der ligger på eReolens. Se udvalge på eReolen her.


Hvad er en e-bog?

En e-bog er en elektronisk bog, du henter via nettet. Du kan vælge at læse dine e-bøger på en pc, tablet eller smartphone. Du skal være logget ind på eReolen for at kunne hente bibliotekets e-bøger. Log in er identisk med dit bibliotekslogin. Derudover skal du vælge 'Helsingør Kommunes Biblioteker'. Bemærk, at du ikke længere kan bruge en e-bogslæser (som Sony) til eReolen.dk.

Lånetider

Her kan du se mere om Lånetider på Helsingør Kommunes Biblioteker.