Foto: Signe Vilstrup
Foto: Signe Vilstrup
Litteratur live

Sting, saks, begær

Tid
17:00 - 18:30
Price
Billet: 50 DKK
Sted
Biblioteket Kulturværftet
Allegade 2
3000 Helsingør
Varm op til kvindernes kampdag med Gudrun Marie Schmidt.

Varm op til Kvindernes Kampdag med forfatterdebutant Gudrun Marie Schmidt, der i samtale med litteraturformidler Lea Fløe Christensen fortæller om sin nye bog ’Sting, saks, begær’. Den handler meget om tøj, men også om krop, køn, magt, relationer, bæredygtighed, håndarbejde - og sex.

En fremmed kvindes garderobe

Da Gudrun Marie Schmidt arver en fremmed kvindes garderobe, åbnes en ny verden af skjulte identiteter og ufortalte hemmeligheder. Bælter, fjerboaer, bodystockinger, jakker og tørklæder har tilhørt BT’s tidligere moderedaktør, Ulla Linneman.

Kvindeligt fællesskab

I bogen åbner Gudrun Marie Schmidt nu døren til et kvindeligt fællesskab og fælles skab. Hun udforsker tøjets dybe, intime bånd til kroppen og seksualitet. Tøj som en forlængelse af huden, et skjold og et våben. Hvert sting, hver sang, hvert ord gemmer på kærlighed og begær, magt og skam.

Gudrun Marie Schmidt

Gudrun Marie Schmidt er kulturjournalist og podcastvært på Politiken, hvor hun har arbejdet siden 2007, blandt andet som redaktør og kulturjournalist på avisen. Hun er i dag vært på avisens daglige podcast, ’Du lytter til Politiken’, og skrivende journalist på Kulturredaktionen. ’Sting, saks, begær’ er hendes debutroman. 

Praktiske oplysninger

50 kr. 

Tilmelding på helsbib.dk eller på biblioteket.