Sneak peek på udstillingen 'Kometen kommer' på Kulturnat
Gå på opdagelse i den kommende udstilling om den finlandssvenske forfatter Tove Jansson i anledningen af 80-året for hendes fantastiske bog i mumi-universet.
På Kulturnatten fredag den 24. september mellem klokken 16-19 er der mulighed for at få et indblik i og se arbejdet bag den kommende udstilling Kometen kommer på 2. etage på Biblioteket Kulturværftet, der åbner meget snart.
Her kan børn og voksne se nogle af de grundelementer, der kommer til blive centrale dele af oplevelsesudstillingen. En udstilling, hvor du visuelt kommer til at bevæge dig gennem nogle af de elskede eventyr og steder fra Tove Janssons anden bog i universet som Mumidalen, observatoriet og det udtørrede hav.
Denne eftermiddag/aften bliver du vist rundt af Noa og Stine fra Biblioteket.
Om udstillingen
Kometen kommer er skabt og produceret af Helsingør Kommunes Biblioteker i samarbejde med Moomin Characters. Udstillingen tager udgangspunkt i Tove Janssons elskede mumi-bog Kometen kommer, som i år kan fejre 80-års jubilæum.
Det er en dyster bog, skrevet i en dyster tid. Men også en bog, der viser Janssons særlige talent for at balancere det mørke og det lyse, det muntre og det melankolske, det håbløse og det håbefulde.
En særskilt del af udstillingen henvender sig især til det voksne publikum og sætter fokus på Tove Jansson som billedkunstner, romanforfatter, illustrator og satiriker.