Vinderne af Sommerbogen 2025 er fundet

Spændingen er udløst. Det blev desværre ikke et barn fra Helsingør Kommune, som vandt den landsdækkende konkurrence om Sommerbogens hovedpræmie.

Af Biblioteket

Tusind tak til alle børn, som deltog i Sommerbogen på Kulturværftet, Hornbæk og Espergærde Bibliotek ved at aflevere deres anmeldelsesark. Alle de deltagende børn fik lov til at vælge en fin boggave for deres deltagelse. 

Sommerbogen er nu afsluttet med lodtrækningen om hovedpræmien. Det blev desværre ingen fra Helsingør kommune, men i stedet Anna på 10 år fra Hvidovre, Theodor på 8 år fra Ringsted og Thor på 11 år fra Tønder, som vandt den store præmie - at tømme en boghandel på fem minutter.

Vi andre må håbe på bedre held næste år!  Over hele landet har deltagelsen i Sommerbogen slået rekord. I år har 17.610 børn deltaget i Sommerbogen i hele landet, og det er 3500 flere læseglade børn end sidste år.