UGE17 – FN’s Verdensmål i børnehøjde

Helsingør Kommunes Biblioteker har igen i år fokus på verdensmålene i uge 17. I den anledning kan I deltage i flere forskellige børnearrangementer på vores biblioteker.

Af Simon

Lego Built the Change

Lego © Build the Change på Kulturværftet

Kom og vær med når vi i hele uge 17 afholder LEGO© Build the Change værksted. Vi stiller masser af LEGO klodser til rådighed så du kan bygge din egen MADSPILDSMASKINE.

Praktiske oplysninger:

Fredag d. 17. april - Søndag d. 26. april

Krearummet i børnebiblioteket 

Aldersgruppe: fra ca. 5 år - Børn skal følges med en voksen

Tilmelding er ikke nødvendig

 

Quiz for børn

Konkurrence: test din viden om skrald

Hvad ved du om skrald og affaldssortering? 

I hele ugen kan du være med i en skralde-konkurrence, hvor det går ud på at vide noget om, hvordan man sorterer skrald. Der vil både være en quiz, hvor man skal svare på spørgsmål, og en opgave der handler om at finde det skrald, der er sorteret forkert. Der er endda præmier på højkant!

Praktiske oplysninger

Mandag d. 20. april - søndag d. 26. april

Børnebiblioteket på Kulturværftet

Tilmelding er ikke nødvendig

Bæredygtig Barsel: Byttemarked med fokus på baby 

Måske kender du følelsen af at din baby vokser med lynets hast, og derfor på et splitsekund er vokset ud af garderoben, eller at interessen for babylegetøjet daler lige så hurtigt som det er købt?

Denne fredag kan du svinge forbi Salen på Espergærde Bibliotek og bytte både ventetøj, babytøj og babylegetøj, når vi har bæredygtigt byttemarked med fokus på babyliv.

Medbring det du ikke længere bruger af ventetøj, babytøj og babylegetøj, og byt det til størrelser, der igen passer og ikke mindst legetøj, som gør, at din næste kop kaffe kan nydes, mens den stadig er varm! 

Det er allerede nu muligt at indlevere babytøj, ventetøj og babylegetøj på Espergærde Bibliotek. 

 

Praktiske oplysninger

Fredag d. 24. april kl. 10-13

Salen på Espergærde Bibliotek

Tilmelding er ikke nødvendig

Det er muligt at medbringe barnevogn

Dyk ned I havets hemmeligheder med Øresundsakvariet

Vi bor lige ved Øresund, og havet er en del af vores hverdag – men hvor godt kender vi egentlig alt det spændende liv under overfladen?

I anledning af uge 17 inviterer biblioteket til en fascinerende dag, hvor Øresundsakvariets guider bringer os tættere på havets mangfoldige dyreliv - en oplagt mulighed for både børn, unge og voksne til at udforske Øresunds unikke dyreliv og lære mere om det hav, vi er så heldige at bo tæt på.

Der vil blandt andet være en tør opstilling med havets skatte. På store borde kan du udforske alt fra skaller og skeletter til andre spændende havfund. Øresundsakvariets dygtige og engagerede guider er hele dagen klar til at dele deres viden og fortælle historier om livet i havet.

Er du modig nok til at kigge med, når vi åbner havdyrene, så vær med når vi åbner havdyrene og udforsker deres indre. Det er en sjov og lærerig måde at få et kig på, hvordan dyrene fra havet fungerer – hvis du altså tør!

Praktiske oplysninger

25. april kl. 11-14

Børnebiblioteket på Kulturværftet

Aldersgruppe: fra 3 år

Der er ingen tilmelding, du kan komme og gå, som det passer dig.