Månedens digt: 'Dronningeporten' af Pia Tafdrup

I det indledende digt fra den dragende og særdeles vandvenlige digtsamling 'Dronningeporten' er moren både en varm og en kold skikkelse. Skriften boltrer sig gennem havets flora og fauna i digtet som er skrevet i de håbefulde 90'ere. Glædelig Mors Dag den 10. maj!

Af Biblioteket

¤

MIN MORS HÅND

Bader mig i en dråbes stille lys

og husker hvordan jeg blev til:

En blyant stukket i hånden, 

min mors kølige hånd om min, der var varm.

- Og så skrev vi

ind og ud mellem koralrev,

et undersøisk alfabet af buer og spidser,

af sneglespiral, af søstjernetakker,

af fægtende blækspruttearme, 

af grottehvælvinger og klippeformationer.

[...]

¤

Læs resten af digtet og digtsamlingen 

Se alletiders løvemødre på Filmstriben 

Vigtige vandværker fra 90'erne