10 romaner af litteraturens stjerner
Hvad er en litterær stjerne? Er det en forfatter med en central placering på (bog)stjernehimlen eller et litterært stjerneskud? Svarene er mange, men her kommer bibliotekarens fortolkning af at besidde stjernestøv.
Af Kirstine
Her er 10 moderne mesterværker, der allerede føles som klassikere. Litterære sværvægtere og nye stemmer leverer i dette udvalg en unik historisk formidling, der trækker tråde helt til nutidens urolige verden, poetiske skildringer af forfatterens væren i verden og hjerteskærende vidnesbyrd af kvinder, der har overlevet voldelige overgreb.
Historiens vingesus og dens fortabte børn
Adania Shibli har med En mindre detalje gjort fordrivelsen af over en halv million palæstinensere i 1949 til en personfortælling, hvor to kvinders historier i forskellige tidsaldre bindes sammen af de gruopvækkende krigsforbrydelser.
Peter Handke modtog i 2019 Nobelprisen i litteratur, og man kan især fremhæve Ulykkelig og uden ønsker, der på (brutalt) smukkeste vis portrætterer forfatterens mors ensomhed i hendes egen historie.
Kvindeliv i Østtyskland i DDR-tiden er motoren for fortællingen i Jenny Erpenbecks Kairos og Charlotte Gneuss' Gittersee, og de skildrer begge to kærlighedens forviklinger i statsstyret. Erpenbeck har længe været en stjerne på den europæiske litteraturscene, og Gneuss er debuterende forfatter. Ingen stjernerække uden debutanter!
Nærvær og fravær
Tomas Espedals Lyst: (en forfatters selvbiografi) og Mircea Cărtărescus Solenoide er to utroligt levende bud på den store europæiske roman. I en slags dagbogsnotater giver bøgerne en minutiøs gengivelse af to forfatteres liv med litteraturen. Mikroperspektivet er et pusterum, og de små øjeblikke binder jeget sammen med læseren og verden.
Theis Ørntofts Habitat udfolder lige så storslået forfattervirket, men lader i stedet sit jeg forsvinde væk fra civilisationen i sin søgen efter litteraturen.
Retten til sin egen fortælling
Auður Ava Ólafsdóttir er tilbage med DJ Bambi, der beskriver en langsom mental opløsning i ventetiden på operationen, der skal gøre hovedpersonen til den kvinde, som hun altid har været.
Efterdønningerne af vold og traumerne fra ulige magtforhold behandles i Kathrine Nedrejords Forbryder og straf og i Édouard Louis' Monique flygter. Forfatterne nærmer sig spændingsfeltet mellem offer og krænker, og romankaraktererne tager eminent og elegant ejerskab over det, som de tabte engang.
