Børn

Afstemningen til Orlaprisen 2025 er i gang

Nu kan børn i hele landet stemme på de bøger, de mener skal vinde en Orlapris 2025.

Af Biblioteket

Tags

For børn

Torsdag d. 9. oktober kl. 12.00 åbnede afstemningen til Orlapriserne 2025. 

Den næste måned kan børn fra hele landet stemme på deres favoritbøger i årets fem kategorier:

  • Teen-liv og venner
  • Bedste tegninger
  • Spænding og fantasy
  • Sjov
  • Fakta

Børnene behøver ikke have login for at stemme til Orlaprisen, og det er muligt at stemme både via GO-appen og på bibliotekernes lokale GO-site. På Orla-siden på GO kan I også se børneanbefalinger af de nominerede bøger, samt sjove videoer der sætter fokus på hver kategori. 

HUSK! Orlaprisen er børnenes bogpris - så det er selvfølgelig kun tilladt for børn at afgive stemmer. 

Afstemningen lukker den 9. november, og årets Orla-priser bliver overrakt torsdag d. 27. november på DOKK1 i Aarhus.