Lektørudtalelse

Forfatter: Liselotte Henriksen

Når (hvis) sommeren engang kommer kan man pakke madkurven, købe en éngangsgrill eller fyre op i kullene derhjemme og prøve nogle af denne bogs opskrifter. Ikke fordi der i øvrigt er nogen mangel på grillbøger. Helle Brønnum Carlsens Sund grill (2003) f.eks., eller Far lugter brændt (2004), eller Nyt og anderledes på grillen (2004) eller... Er man til bålmad kan man prøve Mad i det fri> (2002). Særligt i dette sidste skud på stammen er et afsnit om noget så gammeldags som en madkurv, picnic kaldet selvfølgelig. Og det er naturligvis ikke anvisninger på mere eller mindre højtbelagt smørrebrød, men sager som pizzabrød, bagels, pitaer, tortillas, tacos, samosas med diverse eksotisk fyld, skyllet ned med hyldeblomstdrik, melonsjap, eller måske en god gammeldags screwdriver. Børnene vil elske det, (bortset fra skruetrækkeren, naturligvis), og også de tyrkiske frikadeller med yoghurtdip eller ovennævnte chilikylling med mangosalsa. Forældrene med, og såmænd også bedsteforældrene, for der er også opskrifter på mere klassiske sager, bare med et pift af nye grønsager eller krydderier. Som tilbehør eller til en let frokost præsenteres lette småretter og en god dessert kan også tilberedes over kullene