Lektørudtalelse

Forfatter: Lone Krøgh

I denne sæson er allerede udkommet Ainsley Harriotts grillbibel (2004/25), Nyt og anderledes på grillen (2004/22) og Mad på grillen (2004/21). Her kommer så Politikens grilkogebog, som er et udmærket supplement til de nævnte titler og bibliotekernes grillbøger fra de foregående år. Det er en flot, indbydende og veldisponeret bog, som kan finde anvendelse på alle terrasser og altaner i det ganske land. Bogen indledes med generelle tips og tricks til det at grille og til udstyret, hvorefter der kommer en masse opskrifter, som man kan plukke i og sammensætte en komplet grillmenu: Drinks og appetizers, forretter, hovedretter og desserter. Desuden afsnit om tilbehør og saucer, dressinger og marinader. Det er en erfaren madskribent, som står bag bogen, og opskrifterne er lette at gå til med deres enkle sammensætninger af ingredienser og tilberedningsform. Næsten alt kan grilles og her gives opskrifter på anderledes ting som hel grillet and, fasanbryst, blæksprutter og ål, men der er også masser af variationer over velkendte temaer som bøf, filet og kylling