Lektørudtalelse

Forfatter: Barbara Rugholm

Kort om bogen

Om en gruppe unge i psykiatrien og deres liv og samvær på et bosted. For læsere med interesse for mødet mellem mennesker og psykiatri

Beskrivelse

Roman om seks unge menneskers liv på et bosted, hvorfra de skal udsluses fra psykiatrien og øve sig i at leve et almindeligt liv med madlavning og andre rutiner

Vurdering

Poetisk og velkomponeret debutroman, der giver større forståelse for psykisk sygdom og kan være med til at nedbryde tabuer. Fine billeder og metaforer indfanger komplekse og svære følelsestilstande, som blandes med paragraffer og psykiatri-sprog og lægger op til en kritisk diskussion af samfundets syn på psykisk sygdom

Andre bøger om samme emne

Der er kommet mange bøger de senere år, som giver et indblik i livet med en psykisk sygdom blandt andet lyrikudgivelserne af Asta Olivia Nordenhof Det nemme og det ensomme og Cecilie Lind Scarykost. Romanerne Hungerhjerte af Karen Fastrup, Oktoberbarn af Linda Broström Knausgård og Delphine de Vigans Dage uden sult handler om psykiatriske indlæggelser. Endelig bør Plaths klassiker Glasklokken (Ved Olga Ravn og Mette Moestrup), fra 1950'ernes USA nævnes, da den også rummer en kritik af datidens behandling af de psykisk syge