Lektørudtalelse

Forfatter: Jeanette Thisted Villadsen

Kort om bogen

Hvad er det, der lister gennem natten? En grumling er på spil. For de 4-6-årige, der ikke så let lader sig skræmme

Beskrivelse

En fortælling skrevet på vers. Emma ligger i sin seng og tænker på den sang, spillemanden spillede, da hun gik forbi. Hun kan høre noget, der pusler i mørket. Mon det er en mus, der er på spil? Pludselig forsvinder flere og flere ting i ly af mørket og utrygheden breder sig i byen. Heldigvis viser det sig, at der er en helt naturlig forklaring på hele miseren. Bogen er skrevet af Benji Davies, som er kendt for Stormhvalen og oversat og gendigtet af Marianne Iben Hansen, som bla har skrevet Axel elsker biler

Vurdering

En helt fantastisk billedbog på vers. Den er fyldt med både spænding og mystik for de små. Illustrationerne er smukke og stemningsfulde og en stærk medspiller i historien. Marianne Iben Hansens vers fungerer rigtigt godt

Andre bøger om samme emne

Bogen her er helt sin egen, men lidt af den samme stemning kan opleves i Når alle sover