Romanen er en tematisering af delebørns hjemløshed med to hjem, som alligevel ikke er hjemme, bonusforældre og halvsøskende, som hører mere til, end man selv gør, så man bliver en slags spøgelse, der vandrer hid og did, er til stede og ikke til stede. Sproget skriver sig ind i traditionen fra den gotiske ungdomsroman; det bliver undertiden ret overvældende, fx "en kåbe af lysets æggehvide", men har også mange smukke, meget sanselige passager