Jesper Wung-Sung skriver levende, sansende og nænsomt. Fortælleren er usynlig, og fortæller os kun, hvad Ida oplever, tænker og føler, sådan at vi først og fremmest ser hende. Og det er romanens vigtigste bedrift, idet Vilhelms maleri på omslaget, med Ida som motiv, og dets titel, som romanen låner, understreger, hvordan Ida Hammershøi hidtil har været en usynlig skikkelse i historien, kun "set fra ryggen"