Ole Lillelunds tekster har et udtalt poetisk ideal om digtet som "en flygtig parfume", der skal give stemme til alt det ordløse. På trods af at han behersker det lyriske håndværk, bliver det dog undertiden lidt for programmatisk, og digtene fortæller i alle tilfælde mere om den følsomme digter selv, end om det sted de angiveligt handler om