"Vel er der passager, hvor Patti Smiths kontemplationer slår ind over grænsen til kedsomhed, og hvor intensiteten ikke er helt stærk nok til at bære kompositionerne. Men der er altså også nogle af de fineste øjeblikke i karrieren at finde på »Banga«, som hører til blandt den flerstrengede kunstners mest vellykkede udgivelser"

"Hvor Patti Smiths sangskrivning har fundet et solidt niveau uden at overgå sig selv, så er den vokale præstation imponerende. Hun er om nogen velsignet med en voldsom vokalkraft, og den formår hun at folde ud i sine mange facetter. Fra det blidt indyndende til det agressivt bidende. Og altid i fuldkommen kontrol"

"Det er er det første album med egne sange i otte år, og det skilter med sin værdi: Det her er ikke bare rock, men poesi; det her er ikke bare tre akkorder, men et kunstskælv i nervesystemet"

"Jeg kedede mig ellers en del under de første gennemlytninger af Banga, især den første pæne halvdel ... Denne morgen åbnede Banga sig så. Det gik op for mig, hvordan bandet skaber ulastelige, rolige scenarier omkring Smith og hendes karakteristiske - og uforglemmelige - stemme, for at den kan stortrives. Hvordan trommerne holder sig i skindet, for at hun kan blotte sig. Hvordan guitarerne lader flammer forsire roligt omkring hendes brutale, men alt givende erkendelser"

"Trods Smiths klassiske rockkonservatisme med afsæt i tressernes garagerock og store kataloger som Dylan, The Doors, The Stooges og Van Morrison er der både plads til fri form i de lange rablende recitationer, inspiration fra folk, soul, pop og punk på et rigt og fabulerende album. Desuden er tiderne - uden at hun selv har ændret en tøddel på udtrykket - kommet Patti Smith i møde. Rock, der bygger på rockhistorien og søger mere autenticitet end postmodernistisk metalogik og ironisk distance, har næppe været mere en vogue, og med hendes eget enorme afsæt i rockhistorien, er det Patti Smiths oplagte hjemmebane"