Henter beholdningsoplysninger.
Detaljer om materialet
Type
Bog
Format
illustreret i farver
Sprog
dansk
Emnetal
58.7
Beskrivelse
Indhold: Hvad er en frø? ; Æglægning ; Inde i en frø ; Fra æg til haletudse ; Benene vokser ud ; Op af vandhullet ; På jagt ; Vinter ; Tilbage til vandhullet ; Livslængde ; Mange slags padder ; Fantastiske padder ; Frøens livscyklus
Originaltitel
Frogs and other amphibians
ISBN
8762700138
Omfang
32 sider
Forlag
Flachs
Målgruppe
folkeskoleniveaubørnematerialer
Alder
fra 9 år
Anmeldelser
Lektørudtalelse
Denne fagbilledbog om frøen udkommer i en ny serie Livs cyklus, der ifølge bagsideteksten rummer bøger om: katten, sommerfuglen, anden og solsikken. Bogen gennemgår frøens livscyklus fra frøernes parring, over æglægning til haletudse o.s.v. inddelt i logiske afsnit med små tidsbokse øverst på venstresiderne, der angiver frøens udvikling og dermed også dens livslængde. Hvert afsnit rummer indledningsvis og med store typer en kort forklaring om emnet - en kortfattet tekst, der uddybes i forklarende afsnit sat med mindre typer. Teksten er oplysende og med korte sætninger, og den kan ved højtlæsning og samtale anvendes til børn helt ned til 6 års alderen. Illustrationsmaterialet består af skarpe farvefotos, der sammen med tekstspalternes forskudte placering giver bogen et varieret layout. For børn fra 6 år er det en stor hjælp ved tilegnelsen af bogens emne, at de via billedlæsning kan danne sig et overblik over frøens liv. Forsidefotoet, der er et nærbillede af en haletudse i den sidste forvandling inden frøstadiet, yder bogen et godt blikfang. Vi har i formidlingen en del titler om frøen, her føjer denne bog sig godt ind, fordi den kan anvendes så langt ned i alder. Bogen er forsynet med ordliste og stikordsregister
Lektørudtalelse
En udmærket fagbog for 3.-5. klasse, hvis man trænger til at få en bog om emnet med tidsvarende layout, dvs. lækre farvebilleder og teksten i en stor, åben sats, en- eller tospaltet. Foruden den kendte livscyklus, her eksemplificeret ved den almindelige butsnudede frø, er der bogen igennem små afstikkere til andre paddearter indenfor de tre underarter frøer, tudser og salamandere. Sidst i bogen er der en side med rekordbogsoplysninger, en side med frøens livscyklus i skemaform, en god ordliste og et register, men ingen medialiste. En lille finesse er, at der på hvert tosides kapitel omhandlende det første leveår er en lille boks, der med ugeangivelse viser, hvornår hvert stadium i frøens livscyklus finder sted