Hvor er Lars Kjædegaard dog en fremragende ordmager. Hans præcise psykologiske iagtagelser og hans evne til at skrue et hårrejsende plot sammen, gør Herren giver til en læseoplevelse ud over det sædvanlige. Leif er en lidt sky forfatter, anerkendt, men med sin utjekkede arbejderbaggrund udenfor det smarte cafelitterære parnas. Han lever sit eget stille liv, med de ugentlige besøg hos den scleroseramte søster og svogeren, som faste holdepunkter. Den selvsamme dag, som søsteren myrdes, arver han en stor millionformue, og nu er rammen sat for en thriller, som giver forfatteren mulighed for at spille på vores alle sammens drøm om den store gevinst, og ikke mindst for at udfolde nogle helt vidunderlige portrætter: Grandfætteren Bønne, som med psykopatens logik, finder det rimeligt, at Leif deler sin millionformue med ham. Kæresten Barbara, tjekket ugebladsskribent, som han bryder med, da hendes flirten med hans kitchede fremtoning bliver ham for kvalm. Etc. etc. Plottet er som sagt hårrejsende spændende, og ikke engang en lidt vel nonchalant håndtering af mordet på søsteren slår skår i læseoplevelsen