Månedens digt: 'Refleksioner ved mit rosenbed' af Frank Jæger

Juni må siges at være rosernes tid. Nu er de her, vi ser dem og dufter dem. Denne månedens digt er af tidligere helsingoraner Frank Jæger, der måske netop i dette digt skriver om et rosenbed og kærlighed i Helsingør. Roser kan selvfølgelig også duftes aggressivt og lystent i fuldskab på en tur hjem fra et obskurt bodega, det ville også være i Frank Jægers såvel som den ene af part af det lyriske udvalgs ånd.

Af Biblioteket

Kasseret bog af Frank Jæger fra bibliotekernes samling

Refleksioner ved mit rosenbed

¤

Fordi der gik een drøm itu,

staar verdensrummet vel endnu,

og tusind drømme venter paa

et vink om vejen, de skal gå.

 

Der sidder hun og sørger sødt.

Et yndigt øje bliver rødt.

En hjerteklap går roligt i:

o menneske, din graad er fri.

 

Her ligger to og bytter mund

og priser maanens rige rund.

To stjerner fald i hans haar,

og guldstænk hendes hænder faar.

 

Nu kravler rum og tid og sted

ind i mit runde rosenbed.

For rosenrødt blev nattesort,

dengang MIN drøm gik ud og bort

¤