Bibliotekarens håndplukkede - Kulturværftet
I denne læseklub har jeg udvalgt og håndplukket en række af de seneste års mest efterspurgte og velskrevne romaner på biblioteket.
Dette er en læseklub, hvor vi læser bøger, som sætter gode samtaler i gang, og hvor vi zoomer ind og ud på detaljer i værkerne, diskuterer karakterer, temaer og handlingsforløb.
Læseklubben foregår seks onsdage kl. 16 – 17.30 fra september 2025 til april 2026 på Biblioteket Kulturværftet, bord 2, 3. etage.
Tovholder: Bibliotekar Cecilie Riis
OBS. Læseklubben er fyldt op. Du kan tilmelde dig til venteliste nedenfor.

17.9.2025: Maria Navarro Skaranger' - Jeg fløjter i den mørke vind'
Stærk nutidig kvindeskildring. Sidsel nærmer sig de 60 og lever et ensomt liv i en boligblok i udkanten af Oslo. Hun har det ikke godt, men ingen drager rigtig omsorg for hende, heller ikke hun selv
22.10.2025: Tomas Boberg - ’Insula’
Thomas Boberg, der er digter, har skrevet denne poetiske bog om at flytte til en lille ø frem for at leve i storbyen. Smukke tanker, uindfriede drømme og barske realiteter blander sig med hinanden og de andre øboeres liv.
26.11.2025: Adania Shibli - ’En mindre detalje’
I 1949 rekognoscerer en deling israelske soldater ørkenen Negev op mod den egyptiske grænse. I nutiden finder en ung kvinde i Gaza ud af, at der i 1949 blev begået et mord, og sætter sig for at finde ud af, hvad der skete.
14.1.2026: Gustav Valdemar Strange - ’Til alle dem der vil forlade mig’
Bogen genrebestemmes som ballader, altså som fortællende digte. På små 200 sider og i et lige ud ad landevejen-sprog fortæller det unge digterjeg, der bor på et kollegie i København, om at bære på en vanskelig familiehistorie, hvor beskriver tankevækkende erindringer og søgen efter mening i lyset af sin fars død.
18.2.2026: Liv Nimand Duvå - ’Ned fra Himlen’
Nutidig socialrealistisk roman, hvor Maria forlader Johan og tager deres datter Sonja med sig. Liv Duvå får i romanen 'Ned fra himlen' velfærdsstaten og familierelationerne til at knage som et spøgelseshus.
18.3.2026: Carl Frode Tiller - ’Flugt’
Nyskabende nordisk litteratur. Juleaftensdag mødes Elisabet og Sakarias for sammen at besøge deres søns grav. De ender med at tilbringe natten sammen, hvor de deler en dybt bevægende oplevelse.