Året der gik 2024: Disse emner hittede hos Helsingørs læsere i 2024

Hvad læste helsingoranerne i 2024? Vi har dykket ned i statistikken og fundet både de mest populære bøger og de største tendenser blandt både børn og voksne. Bliv inspireret af, hvad andre har lånt på biblioteket!

Af Biblioteket

Hvem var du, far?

Lærke Kløvedals Sømærke er årets mest læste biografi og faglitterære bog. Sammen med bøger som Nadia Kløvedal Reichs Det bedste man kan sige skriver bogen en moderne og kritisk fortælling fra familiens skød og fra generation X, der nægter at sætte deres forældres generations frigjorthed på en piedestal. Samtidig tegner Lærke Kløvedal et rørende og forsonende portræt af sin kendte far og søfarer og sin mors trygge havn i Thy. 
 

Donald Trumps genvalg og Diez, en dark horse i bogverdenen

Steffen Kretz’ Storm på vej sætter, som en af de mest udlånte bøger, et perspektiv på den dramatiske verden, som vi lever i anno 2024. Helsingør Kommunes Bibliotekers læsere er i den grad optagede af de dybt polariserede samfundsforhold, der eksisterer verden over, og især er der blevet skuet over Atlanten og varmet op til det amerikanske præsidentvalg 2024. 

De indre farvande har også været i bevægelse. Nogle mente, der blev fisket i rørte vande, andre har set det som et ærinde i ærlighedens og selvransagelsens navn. Efter en pause fra plagiatsag og offentlighed og flere måneders stilhed landede Katherine Diez’ biograf I egen barm i hvert fald med et brag på disken i landets boghandlere den 1. oktober 2024 og sprængte mange reserveringsrekorder. De tal skal nok sætte sig i 2025’s udlånsstatistikker. 
 

Top-10 af fagbøger: