Foto: Wilfred Gachau
Film

En film om historiefortælleren Vigga Bro

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: Gratis
Sted
Espergærde Bibliotek
Kløvermarken 12,
3060 Espergærde
Se filmen og oplev fortællekunstens magiske verden i selskab med historiefortæller og skuespiller Vigga Bro i samtalen med Pernille Stockfleth.

Filmkunstneren Michael Sonne har skabt dokumentarfilmen ’En film om historiefortælleren Vigga Bro’, der giver et sjældent indblik i Vigga Bros univers og hendes kompromisløse kærlighed til den levende fortælling. Du inviteres denne aften til at se med og dykke ned i fortællekunstens magiske verden, som gennem århundreder har givet liv til romaner, noveller, teater, opera og film.  

Efter visningen inviterer vi til en samtale mellem Vigga Bro og hendes gode veninde og kollega Pernille Stockfleth om fortællekunstens kraft og relevans i dag. Publikum er naturligvis en del af samtalen – med spørgsmål, refleksioner og nysgerrighed. 

Arrangementet er en del af kulturnatsugen i Espergærde og et samarbejde mellem Kronborgfortællerne og Helsingør Kommunes Biblioteker.  

Praktiske oplysninger 

Fri entré. Tilmelding på helsbib.dk eller på biblioteket. 

Biblioteket serverer i dagens anledning et glas bobler – med og uden alkohol.