Næste: 16 september 14:00 - 15:30

Læseklub: Livsvalg

I denne læseklub dykker vi ned i romaner, der på hver deres måde beskriver livsvalg og hvad de gør ved mennesker.
Date
Næste: 16 september 14:00 - 15:30
Sted
Mødehjørnet
Adresse

Espergærde Bibliotek
Kløvermarken 12
3060 Espergærde
Danmark

Kommende arrangementer

Læseklub: Livsvalg

Læseklub: Livsvalg

Læseklub: Livsvalg

Læseklub: Livsvalg

Læseklub: Livsvalg

Læseklub: Livsvalg

Læseklub: Livsvalg

Fra krise i ægteskabet til sorg og længsel og uventede venskaber, der opstår. Det er billeder på mennesker, der er i proces, mens de bevæger sig fremad. Senecas breve om det rette liv er medtaget for at give en filosofisk indsigt til eksistentielle spørgsmål.

Det er en læseklub, hvor vi læser bøger, som sætter gang i berigende samtaler, og hvor vi zoomer ind og ud på detaljer i værkerne, diskuterer karakterer og handlingsforløb.   

Læseklubben mødes på Espergærde bibliotek i Mødehjørnet syv fredage kl. 14 – 15.30 fra september 2025 til april 2026.

Tovholder: Biblioteksfrivillig Sandra Louise Lambaa.

Læseplan 

26. september 2025: Simone de Beauvoir - 'De skønne billeder'
Laurence lever i et parisisk society-milieu som kreativ medarbejder ved et reklamebureau; hendes ægteskab er blevet vane, hendes elsker optager hende ikke længere, og et af hendes børn volder hende bekymringer. Hun er en moderne ung kvinde, velbjerget i en verden med alt for mange rædsler: tortur, sult, mishandling … alt sammen noget hun vil skåne sin datter for.

24. oktober 2025: Eli Åhman Owetz - 'Brevet i bogbussen'
Set udefra har Malin alt, hvad man kan ønske sig, men hun er ikke lykkelig. Hendes ægteskab er præget af rutine, hun savner nærhed og en at tale rigtigt med. For hende er det ugens højdepunkt, når bogbussen kommer til byen, og hun kan sætte sig hjemme med en roman og flygte et par timer fra virkeligheden.

28. november 2025: Trine Lundager - 'Når jeg ser dig fra en vis afstand'
Det er en nærværende og rå roman om ægteskabets beskidte sider og det håb, der venter forude, hvis man har modet til at række ud efter det. Det er en fortælling om utroskab, vanvid og begær – og frem for alt en fortælling om et uventet venskab.

09. januar 2026: Seneca - 'Breve om det rette liv'
Det er et hovedværk i Senecas forfatterskab og i antikkens litteratur. Seneca var romersk filosof, digter og statsmand, og hans værk er en indføring i stoicismen, skrevet som 124 breve til vennen Lucilius. I brevets nære og umiddelbare tone giver filosoffen sin lidt yngre ven anvisninger om det rette liv, et liv med sindsro og frihed og uden frygt. Det er et pædagogisk værk præget af stor psykologisk indsigt.

13. februar 2026: Jens Christian Grøndahl - 'Noget tabt i mørket'
Lisa er 56 år og partner i et stort advokatfirma. Hun er lykkelig gift for anden gang med Bror, der har været en kærlig og nærværende papfar for hendes datter Christel. Forholdet mellem mor og datter er tynget af skuffelse og skyldfølelse, og efter at Christel har fået en lille søn, vælger Lisa at stå af ræset for endelig at koncentrere sig om sin familie. Men er det muligt at skifte bane så sent i livet?

13. marts 2026: Katrine Wiedemann - 'Løgn nummer ét'
Klara er en succesrig forsker, der lever et godt liv med sin store kærlighed Tomas og deres 10-årige datter Molly. En dag får hun en stærk mistanke om at Tomas bedrager hende. Af skræk for at deres liv skal smuldre tør hun ikke at konfrontere ham. For ikke at gå ned med en depression kaster hun sig ud i en række møder med mennesker, der dramatisk forandrer hendes syn på livet og kærligheden.

17. april 2026: Linda Olsson - 'Solsorten synger'
I samme trappeopgang et sted i Stockholm bor tre ensomme mennesker. Elisabeth, der gemmer sig og ikke vil gå uden for sin lejlighed. Tegneserieforfatteren Elias, der bærer på en hemmelighed. Og enkemanden Otto, der lever et stille liv med kun sine bøger som selskab. De er naboer, kun vægge og loft adskiller dem, og alligevel er deres liv langt fra hinanden. Men en fejlleveret pakke bliver starten på et venskab, hvor den samme kærlighed til historier og litteratur får dem til at åbne sig for hinanden.  

Tilmelding

Tilmelding kan ske her på siden ultimo juli.