Læseklub

Læseklub: Novellelæseklubben

Tid
16:00 - 17:30
Pris
Billet: Gratis
Sted
Biblioteket Kulturværftet
Allegade 2,
3000 Helsingør
Studierum 9, 2. etage
Vi læser otte noveller der giver et hurtigt, men dybt indblik i karakterer og situationer.

En novelle kan være både intens, rørende og tankevækkende – og nogle gange alt på én gang. Den giver et hurtigt, men dybt indblik i karakterer og situationer – perfekt til dig, der vil have en god læseoplevelse, men ikke har tid til en hel roman.

Denne gang er der valgt otte noveller. En let blanding fra forskellige lande og med ingen anden rød tråd end at vi læser kuraterede noveller.

Læseklubben foregår over otte torsdage kl. 16 -17:30 fra september 2026 – april 2027 på Biblioteket Kulturværftet, studierum 9, 2. etage.

Tovholder

Bibliotekar Bjørn.

Læseplan

24.9.2026: Marlen Haushofer (Østrig) – ’Vi dræber Stella’

Kortroman.

22.10.2026 Mariana Enriquez (Argentina) – ’Farerne ved at ryge i sengen’

Vi læser ”Forsvundne børn”.

19.11.2026 Terézia Mora (Ungarn) – ’Aliens: ti kærlighedshistorier’

Vi læser ”Fisk svømmer, fugl flyver”.

17.12.2026 Christina Fernándex Cubas (Spanien) – ’Nonas Værelse’

Vi læser ”Interiør med figur”.

14.01.2027 Ferdinand von Schirach (Tyskland) – ’Forbrydelser’

Vi læser ”Fähner”.

11.02.2027 Jesper Wung-Sung (Danmark) –’Trælår’

Vi læser ”At gøre sit bedste slår ingen mand af hesten”.

11.03.2027 Øystein Lønn (Norge) – ’Hvad skal vi lave i dag og andre noveller’

Vi læser ”Hvad skal vi lave i dag?”.

08.04.2027 Carlos Ruiz Zafón (Spanien) – ’Tågernes by’

Vi læser ”En ung dame fra Barcelona”.